555 kr./person
Sy dit eget julepynt
Kom i julestemning med syning og julesysler den sidste lørdag i november.
Vi juler og syr sløjfer, engle, kræmmerhuse, juletræer og hjerter, som er klar til at pynte den 1. søndag i advent.
Vi syr primært i forskellige smårester og tekstiler fra genbrug, og du lærer forskellige teknikker til at fremtrylle små ornamenter, der spreder masser af hygge.
Holdet er for begyndere og øvede, og du kan både sy på maskine og i hånden. Hvis du har lyst, kan du også udsmykke dine ornamenter med broderi. Du kan lade dig inspirere af undervisers skabeloner eller skabe dit eget yndlingsornament.
MATERIALER
Underviser medbringer stof og broderigarn, hvorfor der er en materialeudgift på 50-75 kr. Hvis du drømmer om et særligt stort ornament eller noget helt særligt stof, så medbring det endelig hjemmefra.
Bemærk! Når du tilmelder dig holdet, giver du lov til at underviseren kan sende materiale der vedrører undervisningen - både før og efter afholdelsen.
Materialet kan eksempelvis være malerialelister før afholdelsen og opskrifter efter endt undervisning.
Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager overførselsindkomst (inkl. SU).
Personer over folkepensionsalderen, 18-25-årige samt modtagere af overførselsindkomst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.
Kursusdetaljer
555 kr./person

Underviser