
1.835 kr./person
Individuel syning mandag - ulige uger
Kom og sy hvad du har lyst til - 6 mandage i ulige uger!
Holdet er både for begyndere og øvede.
På kurset vil du få inspiration og vejledning til netop dét, du gerne vil i gang med.
Du kan f.eks. sy nyt tøj, forandre det gamle, sy i genbrugsmaterialer eller sy nyt til boligen. Din underviser vil vejlede og støtte dig igennem hele sy-processen med udgangspunkt i dit niveau. Hvis du vil sy nyt tøj, anbefales det at du medbringer et mønster, som du kan tage udgangspunkt i. Du vil få hjælp til at justere dine mønstre efter dine egne ønsker og behov, så du opnår det helt rette design og en god pasform.
Hvis der er stemning for det på holdet, kan dem der ønsker det, arbejde med mere tekstile teknikker som quilt, silkemaling eller smock. De tekstiler du udvikler kan f.eks. sys til en lun quiltet forårsjakke, et smukt silketørklæde eller en lækker smock pude til sofaen.
Måske du har andre gode ideer?
Bemærk
Medbring de materialer du skal bruge til dit syprojekt: mønster, stof, sytråd, målebånd, sakse, mønsterpapir, lineal, knappenåle, blyant, viskelæder, stofkridt.
Der er symaskiner og strygejern i lokalet.
Dette er et kursus med mødegange hver 14. dag i ulige uger
Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 32 51 14 95 eller aftenskole@hst.aof.dk for at få en reduceret pris.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte aftenskolen på mail: aftenskole@hst.aof.dk eller tlf.: 32 51 14 95.
Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager overførselsindkomst (inkl. SU).
Personer over folkepensionsalderen, 18-25-årige samt modtagere af overførselsindkomst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.
Kursusdetaljer
1.835 kr./person

Underviser
Lærke Amalie Dramshøj
Lærke er uddannet fra Textilhögskolan i Borås og har arbejdet i modebranchen i en årrække.
I dag driver hun sin egen freelancevirksomhed, hvor hun arbejder med design og kreative projekter. Derudover underviser hun på designuniversiteter, aftenskoler og højskoler, hvor hun deler ud af sin faglige erfaring og passion for tekstil og mode.
Med sin baggrund i både branchen og undervisningsverdenen kombinerer Lærke et stærkt kreativt blik med en praktisk forståelse for designprocesser, syteknik og håndværk.
Hun lægger vægt på at skabe et inspirerende og trygt læringsrum, hvor der er plads til eksperimenter, fordybelse og individuel udvikling.


