2.500 kr./person

Skulptur af egen krop

Skulptur af egen krop

Kun for kvinder

Lav en skulptur af din krop – en rejse ind i selvkærlighed og kro­ps­be­vidst­hed.
Din krop bærer din historie.
For mange kvinder er forholdet til kroppen præget af afstand, kritik eller tavshed. På denne workshop inviteres du ind i et nænsomt og trygt rum, hvor du kan møde din krop med åbenhed, respekt og kærlighed.
Gennem yoga, meditation og kreativ fordybelse arbejder vi med at forankre os i kroppen og i nuet. Med leret som medspiller skaber du en skulptur med udgangspunkt i din egen krop – ikke for at ændre den, men for at se den, ære den og anerkende dens form, tyngde og til­ste­de­væ­rel­se.
Du guides i klassiske mo­del­le­rings­tek­nik­ker og i at se den tre­di­men­sio­nel­le form med et kærligt og undersøgende blik. Samtidig åbnes et indre rum, hvor sansning, følelser og erkendelser kan få lov at bevæge sig frit.
Arbejdet foregår på to planer – det tekniske og det terapeutiske.
Mens dine hænder former leret, gives der plads til den proces, der opstår i dig. En proces, hvor selvkritik kan blødgøres, og hvor nye fortællinger om kroppen kan tage form.
Vi arbejder fuldt påklædte.

Du medbringer et foto af dig selv hjemmefra – enten printet eller på tablet. Alternativt kan jeg tage billeder af dig efter forudgående aftale. Stillingen kan være siddende, liggende eller stående og fotograferes fra minimum fire vinkler.

De sidste timer af kurset bruger vi på udhulning af skulpturen, så den er klar til brænding.

Efter 2–3 uger kan du hente din færdige skulptur – et sanseligt vidnesbyrd om den rejse, du har været på.
Kom i behageligt arbejdstøj, som du kan bevæge dig frit i.
Prisen er inkl. materialer, let vegetarisk frokost samt vand, te og kaffe.

Bemærk! Når du tilmelder dig holdet, giver du lov til at underviseren kan sende materiale der vedrører undervisningen - både før og efter afholdelsen.
Materialet kan eksempelvis være ma­le­ri­a­le­li­ster før afholdelsen og opskrifter efter endt undervisning.


Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager over­før­sels­ind­komst (inkl. SU).
Personer over fol­ke­pen­sions­al­de­ren, 18-25-årige samt modtagere af over­før­sels­ind­komst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.

Kursusdetaljer

Den lille keramikskole, Hf. Kalvebod 80, 2450 København SV
Lørdag, 10:00 - 17:00
Søndag, 10:00 - 15:00
15 lektioner, 2 mødegange
Lørdag 17. oktober, 2026
Holdnr.: 4826202182

2.500 kr./person

ledige pladser

Underviser

Rikke Stiig