
370 kr./person
Holdnavn: Workshop i bogbinderi (stab binding)
Prøv kræfter med bogbinderi og lær at lave en notesbog.
I denne workshop kommer vi til at gennemgå teknikken "coptic binding".
Vi syr foldede læg sammen med kædesting til en bog, der kan åbnes helt fladt med en rå, synlig rygrad. Efter en kort introduktion til teknikken vil du blive vejledt i at lave din helt egen notesbog. Vi går gennem hele processen sammen, skridt for skridt. Alle er velkomne, uanset om du har erfaring med bogbinderi eller er begynder.
Der vil være en materialeafgift på 100 kr. pr. person, som indbefatter alle værktøjer, tråd og papirmaterialer.
Medbring gerne papirmateriale du har liggende hjemme (gamle magaziner, bøger, pap, karton, plakater, kvitteringer, you name it!), men det er ikke et krav. Hvis der er særligt papir, du ønsker at arbejde med, er du også velkommen til at medbringe det selv.
Bemærk! Når du tilmelder dig holdet, giver du lov til at underviseren kan sende materiale der vedrører undervisningen - både før og efter afholdelsen.
Materialet kan eksempelvis være materialelister før afholdelsen og opskrifter efter endt undervisning.
Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager overførselsindkomst (inkl. SU).
Personer over folkepensionsalderen, 18-25-årige samt modtagere af overførselsindkomst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.
Kursusdetaljer
370 kr./person

Underviser
Oline Sofie Ankerstjerne Bisgaard Bronée
Mio Bisgaard Bronée er uddannet kunstner fra Gerrit Rietveld Academie og læser nu kunstpædagogik på Lunds Universitet.
