KOL-øvelser

Har du KOL? Vil du gerne forbedre din kondition og dermed din vejrtrækning? Hos AOF har vi forskellig træning til KOL-patienter, som hjælper med at forbedre kondition og øge musklernes styrke. Det har en positiv effekt på vejrtrækningen, humøret og dit velvære.

Hvorfor er øvelser vigtige for personer med KOL?

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Sammenlignet med raske personer får KOL-patienter åndenød ved minimal fysisk aktivitet, som ofte er ensbetydende med, at patienterne bevæger sig meget lidt. Men det betyder bare, at åndenøden forværres, og derfor bevæger man sig ofte endnu mindre. Det er en ond cirkel.

Ved at dyrke motion eller bevæge kroppen, når man har en lungesygdom, kan man forbedre evnen til at leve med sygdommen, og det kan have positiv indflydelse i forhold til fx færre indlæggelser på sygehuset. Lungepatienter har fx ofte meget svært ved at gå op ad trapper, fordi de får åndenød. Ved at træne og dyrke motion opbygger patienter en kondition, der forbedrer åndenød, og du får teknikker, der kan gøre dig i stand til at leve bedre med det. Gennem træning kan du på sigt klare at gå op ad trapper uden at have den samme åndenød, som du oplevede i starten.

Du kan se vores motionskurser for dig med KOL eller andre lungelidelser her.

Forskellige typer af KOL-øvelser

På de forskellige motionshold med fokus på KOL og andre lungelidelser, lærer du teknikker, der frigør muskulatur og åndedræt, så det kan skabe ro og velvære i din krop.

Din træning er mest effektiv, hvis du bliver forpustet under træningen. Du skal være så forpustet, at du får svært ved at føre en samtale under træningen. Og bare rolig det er ikke farlig at blive forpustet, når man er fysisk aktiv og har KOL. Men vi vil råde dig til at kontakte din læge, hvis du går i gang med at dyrke en masse motion.

Der er forskellige typer af øvelser, man bruger til at træne folk med KOL. Der er både fokus på vej­rtræk­nings­ø­vel­ser, bedre kondition og mu­ske­l­op­byg­ning, for at skabe et stærkere fundament for blandt andet åndenød og velvære. Især i opvarmningen implementeres ån­de­drætsø­vel­ser, som kan hjælpe med at få lungerne i gang, når pulsen stiger. Efter opvarmningen kan det være en styrketræning med fokus på ben- og mavemusklerne, men det kan også være en cirkeltræning, der både gør dig forpustet og styrker din krop.

Når du træner og bliver forpustet, er du sikret bedre resultater, end hvis du ikke gør. Du får flere kræfter og mere energi, og du kan opnå en langt større livskvalitet, fordi du oplever, at du kan mere end du tror.

Find vores hensynstagende motionskurser her.

Øvelse: Fløjtemund-vejrtrækning

Fløjtemund-vejrtrækning er en kol-øvelse, der skal hjælpe dig med at styre din vejrtrækning.

  1. Først skal du trække vejret langsomt og dybt ind gennem næsen eller munden til det punkt, hvor du føler, at lungerne er fyldte med luft.

  2. Nu skal du spidse munden, ligesom når du vil fløjte.

  3. Mens du forsat har fløjtemund, puster du langsomt ud. En vigtig del her er, at udåndingen tager dobbelt så lang tid, som du brugte på at trække vejret ind.

Du skal huske på ikke at bruge for mange kræfter på at tømme dine lunger for luft, men derimod gøre det langsomt og roligt.

Hensyntagende motionskurser hos AOF

Hensyntagende motionskurser hos AOF

Hvis du lider af en sygdom eller en skade, så tilbyder AOF forskellige hensyntagende motionskurser. Her kan du deltage på trods af skader eller sygdom, fordi træningerne tager særlige hensyn og tilpasses kursisternes behov. Lyder det som noget for dig, så kan du se mere her.

Se vores kurser med særlige hensyn

Du kan finde andre hensyntagende kurser hos AOF

Hos AOF har vi forskellige kurser, som tager hensyn til både skader og sygdomme, som fx KOL eller astma. Til hensyntagende kurser for luft­vejs­syg­dom­me vil der fokuseres på, at du får trænet lungerne i at trække vejret dybt og ned i maven. Du vil også få trænet musklerne og din kondition, som vil bidrage positivt til fx at reducere stress og angst, men også styrke dit generelle velvære. Du kan finde et hold med fokus på KOL eller andre luft­vejs­syg­dom­me her.

Du kan også deltage på motionshold, der tager hensyn til skader i fx ryggen eller skuldrene. Her vil underviseren tage udgangspunkt i skaderne og tilrettelægge en træning, hvor du opbygger muskler, der gør det nemmere at leve med din skade. Du kan se vores hensynstagende motionshold her.

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding, så er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.

Find din lokale afdeling her.