Lær at strikke
Drømmer du om at kunne strikke dine egne sweatere eller vil du gerne kunne give unikke gaver til dine nærmeste? Hos AOF kan du lære at strikke og blive præsenteret for de tricks og teknikker, der gør dine kreative værker endnu bedre. Du kan finde et strikkekursus uanset dit niveau.
Strikkekursus for begyndere og øvede
Drømmer du om at lære at strikke? Så er der mange forskellige kurser, hvor du kan lære at strikke hos AOF. Det har altid været en disciplin, mange ældre generationer har lært fra barnsben af, hvor strikketøjet kom frem foran kaminen om vinteren. Men med sociale medier er strikketøj blevet populært igen, hvor forskellige teknikker bruges til at lave smukke mønstre og anderledes kunstneriske udtryk, og hvor en strikkeopskrift bliver et produkt i sig selv. Unge som gamle deler strikkeopskrifter, og selvom du starter med de nemme projekter og begyndervenlige opskrifter, så bliver de fleste bidt af det efterfølgende. Pludselig er der altid garn og strikkepinde i tasken, uanset hvor du tager hen.
Hvad kræver det at begynde på dit strikkearbejde?
Først og fremmest lysten til at lære og tålmodigheden til, at det lige tager lidt tid, før teknikken er helt på plads. På et kursus hos AOF vil du dog få hjælp og gode råd fra undervisningen af en erfaren og habil strikker. Vi har hold både for dig, der er nybegynder, og dig der er øvet.
Dit første projekt giver dig erfaringen i hænderne til at strikke i et naturligt tempo, og på et kursus hos AOF er fællesskabet i højsædet, så hvis det fejler, når du laver din første maske, så sørger vi for at have det sjovt imens.
Du lærer de basale teknikker til at strikke, eksempelvis:
- At slå masker op
- Strikke ret og strikke vrang
- Strikke rundt
- Hvordan du kan holde styr på hænderne
- Hvordan du vælger garn
- Lukke masker af på dit strikketøj
- Retstrik, glatstrik, ribstrik og perlestrik
Kreative aktiviteter
Lær at læse en opskrift
På kurset lærer du at læse en opskrift og at tyde forkortelserne. Det gør det nemmere at holde styr på opskriften, så det glider let og ubesværet, og du ved hvilken størrelse strikkepinde, hvilken type masker og hvilken type garn du skal bruge. Når du strikker, er det vigtigt, at du kender det antal masker, du skal have på pindene. Det er også godt at vide, hvorvidt det er vrangmasker eller retmasker, så dit strik bliver, som du gerne vil have. Garnet har også meget at sige, når du strikker.
Mange garntyper skal du være opmærksom på, for de kan opføre sig forskelligt, når du slår masker op. Hvilket garn du bruger har derfor betydning for en god strikkelyst og tilfredshed med det færdige projekt. Uanset om du skal strikke karklude, strikke et halstørklæde eller en sweater er det altid en god idé at finde ud af, om du skal bruge et tyndt garn eller et tykkere garn. Det er også forskel på, om det eksempelvis skal være bomuldsgarn eller uldgarn. Du lærer udover at læse en opskrift også, hvordan du tyder banderolen på en garnnøgle, så du vælger det rigtige garn.
Jo mere du strikker, jo bedre bliver maskerne, og jo pænere resultat får du. Dit projekt skal nok blive flot med en hjælpende hånd fra andre kursister og en erfaren underviser. Det er altid muligt at starte forfra, hvis du laver fejl med det, du har strikket. Heldigvis er det nemt at lære at strikke, når du først forstår opskrifter og har en idé om hvordan man slår masker op. Så er det frem med et par strikkepinde og lidt garn, og så kan du strikke smukke gaver til hele familien eller dig selv.
Hvad skal du selv medbringe?
På hver kursusbeskrivelse kan du læse mere om, hvad du skal medbringe. Ofte skal du tage dine egne strikkepinde med og ofte kan du tilkøbe garn til dit strikkearbejde på kurset. Dit strik kan du selvfølgelig strikke videre på derhjemme mellem kursusgangene. Har du specifikke strikkeopskrifter eksempelvis fra Lærke Bagger eller PetiteKnit, kan du også indkøbe det på forhånd, og så tage det med på kursus. Så kan du lære at strikke frem mod det, og så har du allerede en fornemmelse af, om du skal lære eksempelvis at strikke i tykkere garn, strikke retmasker eller strikke rundt.
Alle maskerne er vigtige for det hele billede. Ligesom penselstrøg, der skaber det hele maleri. Derfor er det altid det første, du lærer på et kursus hos AOF. Hyggen og det gode humør er selvfølgelig også vigtig at medbringe.
Prøv et keramikkursus
Har du lyst til at skabe noget med hænderne? Vi har kurser i kreative håndværk på alle niveauer. Bliv dygtig og fyld hjemmet op med smukke kreationer. Se vores udvalg af keramikkurser for alle, uanset om du er nybegynder eller øvet.
Find keramikhold herLær at strikke forskellige mønstre
Du har nok set de mange spændende mønstre på en sweater eller et halstørklæde engang. Heldigvis kan du også lave dine egne smukke mønstre. Du kan på et kursus i at strikke lære at lave din egen strikkeopskrift, hvis du allerede har de basale teknikker som at slå masker op og det at strikke ret og strikke vrang på plads. Så kan du strikke dig frem til et unikt mønster, hvor du bruger din kreativitet og vælger farver, der komplimenterer det, du drømmer om at skabe. Måden, du får slået masker op, skaber også teksturen og udseendet af dit projekt.
Du kan derfor slå masker op på disse måder for at skabe mønstre og tekstur:
-
Retstrik
-
Glatstrik
-
Ribstrik
-
Perlestrik
Alle de forskellige metoder kan ved hjælp af de rette størrelser strikkepinde give hver deres udtryk. Selv et kunstværk kan man strikke frem, som man ser det på sociale medier.
Aktiviteter for hele familien
Lær at strikke eller tag på andre kreative kurser hos AOF
Måske er det ikke kun et halstørklæde, du drømmer om at skabe. Hos AOF har vi mange forskellige kreative kurser.
Du kan eksempelvis lære:
Uanset hvad du gerne vil være kreativ med, så er det en god måde at få fordybelse og ro ind i hverdagen, hvor du lærer noget i fællesskab med andre.
Brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding, så er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.