Pileflet for begyndere
Vil du gerne lære at flette kurve eller plantestativer? Hos AOF kan du tage på kursus i pileflet, som vil lære dig teknikker og tricks, der er gode at kende, når man skal flette pil.
Hvad er pileflet?
Du har måske set de smukke flettede plantestativer på planteskoler eller et flettet kræmmerhus i pil til julehyggen? Pileflet er en god måde at udnytte naturens egne styrker, hvor du kan skabe flotte og praktiske ting af pilegrene til haven, terrassen eller altanen . Hos AOF har vi mange forskellige hold med pileflet for begyndere, hvor du kan lære de forskellige teknikker til at flette pilen, uden at den knækker. Du lærer om processen hele vejen fra dyrkning af pilene som plante, til tørring og til hvordan man bøjer og fletter grenene.
De typiske kendetegn ved den nordiske pileflet er, at pilen flettes med bark. Det skaber et flot farvespil, alt efter hvilken pilesort der bliver brugt. De forskellige pilesorter opfører sig forskelligt, og nogle pilesorter skal blødes, før de kan flettes. Det kommer an på grenenes tykkelse hvor nemt eller svært, det er at flette grenene. De seneste par årtier er pileflet blevet populært igen i takt med, at naturen er kommet til at blive en større del af indretningen. Udover at pileflet er smukt, så er det også praktisk og kan hjælpe mange af dine planter med eksempelvis at vokse stabilt.
Hvordan dyrker du pilen i din have ?
Pilekviste er et skønt indslag i haven. De kan have mange farver og er nemme at dyrke. Pilen har en god grokraft, og derudover kan den overleve i ret næringsfattig jord. Pil er tolerant og derfor også god til at dyrke til andet end pileflet, da planten udholder giftstoffer i jorden og kan med fordel bruges til både jordoprensning og vandrensning. Den er desuden en fin plante til terrassen eller haven, da den godt kan trives om vinteren. For at trives optimalt skal der være tørre perioder også, da pil ikke må stå med fødderne i vand året rundt. Frosten er heller ikke et problem, når pilegrene skal vokse. Kurset vil give dig indblik i den rigtige metode, når de tykke ender skal klippes. Munden bruges ofte som redskab til pileflet, så derfor er det vigtigt, at du ikke sprøjter din pil med gift eller syntetisk gødning.
Andre kreative kurser
Sådan foregår vores pilefletkurser
Et kursus i pileflet for begyndere er en sjov og spændende måde at lære pileflet på. På kurser hos AOF er der altid fokus på fællesskabet, og at der er plads til snak og hygge samtidig med, at kreativitet og håndværk går hånd i hånd. Pileflet er sjovt, og når du først har lært at flette den ene gren efter den anden, så plejer de fleste at flette pileflet derhjemme med deres egne grene. Pileflet for begyndere kræver kun en tilmelding, og så kan du se, hvilke materialer du skal anskaffe dig og tage med under hver kursusbeskrivelse.
Vil du gerne udforske dine maleevner?
Du kan finde mange forskellige malekurser hos AOF. Du kan for eksempel lære at male med akrylmaling eller med akvarelmaling. Du vil blandt andet lære om komposition og hvilke teknikker, man kan bruge for at opnå bedst mulige resultater.
Se vores malerikurserHvad lærer du på vores kursus i pileflet for begyndere?
Først og fremmest lærer du på et kursus i pileflet for begyndere, at du skal bruge hænderne og ikke være bange for at bøje grenene. Kurset lærer dig helt fra bunden, hvordan det fungerer, når du skal flette pilegrene, og hvordan du laver hullerne og måske en cirkel som mønster. Har du aldrig flettet pil før? Så er et kursus i pileflet for begyndere en god introduktion. En erfaren underviser vil give dig en grundig gennemgang af værktøj, blandt andet en syl, snor og meget mere. Alle de grundlæggende teknikker fra bund til kant og hank vil blive gennemgået.
Alle på holdet er nybegyndere, og det plejer at være hyggeligt og spændende at lære et nyt håndværk sammen med andre med samme interesse. Alle følges ad i et rart tempo, og der er fokus på gentagelse. Pileflet kræver som alt andet håndværk tålmodighed at lære - til gengæld så sidder det i hænderne i mange år. Ofte starter et kursus ud med, at du lærer at flette en rund bund, som så bliver til den runde kurv uden hank. Derefter kan der arbejdes videre med brødkurve, kræmmerhuse og ting til haven eller altanen.
Kurser for hele familien
Find andre kreative kurser for begyndere
Er du interesseret i at lære andet end, hvordan du fletter pil? Så er der mange kreative kurser hos AOF. Hér kan du lære alt fra at strikke til at male eller lave keramik. Et kreativt kursus kan være en god afveksling fra hverdagens trummerum, og det er en hyggelig og nærværende måde at lære noget nyt og kreativt.
Hvad kan du lære?
Vil du se alle vores kreative kurser?
Brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding, så er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.