100 kr./person
Musikforedrag om The Beatles i 1967
1967 står som et myteomspundet år i rockmusikken. ”The Summer of Love”, eksperimenter, udflip, LSD, fri sex og Love Ins. Popmusikken var ved at blive til beat og rock og noget, flere og flere tog alvorligt. Grupper som The Doors, Pink Floyd og The Jimi Hendrix Experience debuterede alle i 1967.
The Beatles, som LP-debuterede i 1963, førte an i 60’ernes kulturrevolution, og i 1966 besluttede The Fab Four fra Liverpool at stoppe som liveband og helt koncentrere sig om at indspille plader.
Det var en uhørt beslutning, men meget logisk i en tid, hvor LP’en var i fremmarch.
I sommeren 1967 udsendte Beatles LP’en ”Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band”, og albummet har lige siden udgivelsen stået som et mesterværk indenfor rockmusikken. Og som et album, der fuldstændig vendte op og ned på billedet af, hvad en popgruppe kunne være. I dag, 60 år senere, er billedet uændret. Der findes musik før og efter ”Sgt. Pepper”.
For The Beatles sluttede året med tv-filmen ”Magical Mystery Tour”, hvor musikken også blev udsendt på plade. Et psykedelisk, humoristisk og - for nogle lyttere – LANGT UDE projekt, som, set i bakspejlet, antydede at fugerne i The Beatles var begyndt at knage.
Glæd jer til Thomas Ulrik Larsens foredrag om et epokegørende år i The Beatles og rockens historie.
Foredraget er i samarbejde med Musikbiblioteket.
Kursusdetaljer
100 kr./person

Underviser
Thomas Ulrik Larsen
Thomas Ulrik Larsen er en af Danmarks mest erfarne og efterspurgte musikformidlere, og blandt hans områder finder man 70’ernes og 80’ernes engelske rock, især artrock og prog-rock. Han har ofte givet massemedierne en hånd med indslag om klassisk rockmusik, dens betydning og dens udøvere.
Han er selv musiker, cand. mag i musikvidenskab og pædagogik samt skribent og underviser og har siden 2012 har han holdt omkring 400 musikforedrag over hele landet.
Kontakt: Thomas Ulrik Larsen, Skiftet 37, 2990 Niverød. Mobil: 28 15 58 71
E-mail: thomas@rockforedrag.dk
Web: rockforedrag.dk og facebook.com/rockforedrag