465 kr./person
Lyrik
Hvordan læser man samtidspoesi?
Fra handicapdigte til hundesonetter
Den nye danske poesi er engageret i verden og tager ufortrødent de vigtigste spørgsmål i vores tid under behandling. På afstand kan poesien virke som en genre for de få, de særligt interesserede, men samtidspoesien er for alle. Digtene er sanseliggjorte erfaringer, hvorigennem vi kan genkende vores egne erfaringer, men også forstå noget om det, vi ellers ikke ved så meget om. Vi vil læse en række af de bedste nye digte sammen og finde ud af, hvad de kan give os, og hvordan de fungerer. Navne som Yahya Hassan, Asta Olivia Nordenhof, Caspar Eric, Bjørn Rasmussen med flere er blandt de mange digtere, vi skal kigge på.
Kursusdetaljer
465 kr./person

Underviser
Elisabeth Friis
Elisabeth Friis er ph.d. i litteraturvidenskab og lektor ved Lunds Universitet. Hun har arbejdet med poesi gennem 30 år, både som forsker og formidler, og har derfor stor erfaring med at formidle lyrik til andre.
Hendes faglige arbejde har givet hende et solidt kendskab til poesien og til de mange måder, man kan læse og forstå et digt på.