
925 kr./person
AOF Seniorhøjskole mandage i Farum
AOF Seniorhøjskolen efterår 2026
Den 14. + 15. september
Læge og forfatter Jerk W. Langer – Brain Food - når din mad styrker hjernen
Du kan spise dig til mere energi og overskud, bedre humør, mindre stress og bedre hukommelse. Og måske endda udskyde demens og alderssvækkelse. Læge Jerk W. Langer stiller skarpt på den nyeste viden om, hvordan antiinflammatorisk kost styrker hjernen. Få hjælp til at omsætte den ny viden til konkrete valg i din hverdag. Og spørg løs undervejs.
Den 21. + 22. september
Journalist Mette Rem - Løvernes fristed – mit møde med de store katte
Mette Rem deler sin personlige oplevelse som frivillig i naturreservatet – et ophold, der blev et vendepunkt i hendes liv. Efter en skilsmisse og midt i en livskrise valgte hun - 56 år gammel - at tage et modigt skridt væk fra den trygge hverdag, trodse frygten og følge sin længsel efter mening. Det er et foredrag, der både rører og ryster. Det er en fortælling fuld af håb, indsigt og inspiration – både for dyreelskere, eventyrere og dem, der selv står over for et valg i livet.
Den 28. + 29. september
Hanne Laursen – Hjertebanken, et musikalsk foredrag om partnervold
Hvordan kan man ende i et voldeligt forhold – og hvordan kommer man ud af det igen?
Du kommer med på en rejse fra en dansk barndom over den første stormende forelskelse, til et ægteskab præget af stigende kontrol og vold. Det er en fortælling om at miste sig selv, men også om at finde styrken til at bryde fri og skabe et nyt liv for sig selv og sine tre børn. Lad os tage samtalen – og sammen bryde tavsheden omkring partnervold.
Den 5. + 6. oktober
Journalist og forfatter Helle Merete Brix - Når katastrofen rammer
Helle Merete var arrangør af og ordstyrer ved et møde, der blev ramt af terror i København. Hun har talt med en lang række mennesker, der, enten personligt eller professionelt, har haft katastrofer inde på livet. Hun stiller spørgsmålet: Hvad kan det enkelte menneske og samfundet gøre for at komme bedst muligt igennem kriser? Bør vi tale lige så meget om posttraumatisk vækst som posttraumatisk stress? Hvordan holder man fast i håbet?
Den 19. + 20. oktober
Psykolog Anne Knudsen - Foredrag om Selma Lagerlöf
I 1909 fik Selma Lagerlöf, som den første kvinde, Nobelprisen i Litteratur.
I foredraget fortælles om opvæksten i Värmland i Sverige, hendes kristentro og om tidligt at vide, at hun var født til at skulle blive en verdensberømt forfatter og om hendes kamp for at gøre det til virkelighed.
Den 26. + 27. oktober
Anne Haubek og Thomas Ubbesen – Krigen ved europas ende
Krigen mod Ukraine har raset og hærget i over fire år. Hvordan lever og overlever man, når ens land er i krig? Foredraget giver et overblik over den helt aktuelle militære og internationale politiske situation, men først og fremmest: Et skræmmende, menneskevarmt og engageret kig ind i krigens verden.
I august 2026 udkommer deres seneste bog ”Krigen ved Europas ende” på forlaget Gyldendal.
Den 2. + 3. november
Gitte og Ole Stellan, Naturakademiet - Hvorfor falder tempoet - og hvad gør vi ved det?
Måske har du lagt mærke til, at din energi, dit overskud og dit tempo ikke er det samme, som da du var yngre? Her fortæller Gitte og Ole om, hvordan naturens rytmer og årstidernes skiften påvirker os hele livet. Du får en forståelse af, hvorfor træthed, behov for ro og større eftertænksomhed ikke er et tegn på forfald, men en naturlig bevægelse i kroppen.
Den 9. + 10. november
Journalist og forfatter Helle Højland - Lyttebiograf - "Vi tuder lidt - det må vi godt!”
Vi ved det godt, tiden går, og vi skal alle sammen dø – en dag.
Men hvad vil du sige, hvis du bliver dødeligt syg, og udløbsdatoen på livet rykker helt tæt på? Min stedfar Michael og jeg har altid holdt af at dykke ned i de dybe samtaler om livet og døden.
I lydfortællingen er der ikke så meget tid tilbage, og jeg har sat min stedfar stævne hjemme på hans terrasse en småkold efterårsdag. Der vil være tid til refleksioner om livet og døden.
Den 16. + 17. november
Psykolog Peter Askou Jakobsen – God nat og sov ok
Når man hører om søvn i medierne, får man hurtigt indtryk af, at det er livsfarligt at sove dårligt eller for lidt. Vi dør dog ikke af at sove dårligere end normalt i en periode, men det kan stadig være meget ubehageligt og påvirke os midlertidigt i dagligdagen. Du får viden og redskaber til at opnå en OK søvn og et mere trygt forhold til søvn.
Den 23. + 24. november
Carsten Islington – Whisky, kaffe og tvivlsomme kvinder
Mød en ægte Baggårds Ulv på tynd is. Oplev manden med tusind historie fortælle med en stemme som en lun efterårssweater. Historier fra et forunderligt, fandenivoldsk liv, hvor kun Nuet gælder.
Carsten Islington er en dansk storyteller og komiker, foredragsholder, tegner og sandkunstner, der er kendt for sine levende fortællinger fra det virkelige liv.
Kursusdetaljer
925 kr./person

Underviser
