605 kr./person

5 aktuelle udstillinger med Birgitte Zacho

5 aktuelle udstillinger med Birgitte Zacho

1.
Torsdag d. 29. januar kl. 15.45-16.45

Skovens tid. Nivaagaards Malerisamling. Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå

Engang var Danmark tæt bevokset af skov. Som en del af den grønne trepart skal skovarealet nu forøges igen, med hele 40% inden 2045. Med udgangspunkt i disse ambitioner undersøger udstillingen, hvordan skoven er blevet skildret før og nu.

2.
Torsdag d. 19. februar kl. 15.45-16.45

Dansk art déco. Den dekorative modernisme. Øregaard Museum. Ørehøj Allé 2. 2900 Hellerup

Med en stærk bevidsthed om både fortid og fremtid kombinerede art déco to modsatrettede tendenser i mel­lem­krig­sti­den: ældre kunstarters sans for udsmykning og funk­tio­na­lis­mens fokus på rene linjer. I 2025 kan vi fejre 100-året for Ver­dens­ud­stil­lin­gen i Paris 1925, Exposition internationale des art décoratifs et industriels modernes. Med afsæt i denne udstilling præsenterer udstillingen den danske art déco.

3.
Torsdag d. 12. marts kl. 15.45-16.45
 
Café Society. Kunst og fællesskaber i belle époque Paris. Ordrupgaard. Vilvordevej 110. 2920 Charlottenlund.

I udstillingen inviterer kunstnere som Vincent van Gogh, Pablo Picasso og Édouard Vuillard publikum med ind på de parisiske caféer i årtierne omkring år 1900, hvor kaffe, øl, vin og absint stimulererede samtalen og kunsten. Paris blev centrum for en stadig mere international kunstverden, og byens mange udenlandske kunstnere fandt inspiration i det moderne caféliv og de fællesskaber, der udsprang heraf.

4.
Torsdag d. 9. april kl. 15.45-16.45

Hanna Hirsch Pauli – Kunsten at være fri. Den Hirs­chsprung­ske Samling. Stockholmsgade 20. 2100 København Ø.

Den svenske billedkunstner Hanna Hirsch Pauli (1864-1940) er en af de mest be­tyd­nings­ful­de nordiske kunstnere fra perioden omkring det moderne gennembrud. Kom helt tæt på kendte og mindre kendte værker i sær­ud­stil­lin­gen Hanna Hirsch Pauli – Kunsten at være fri og lær Hanna Hirsch Pauli at kende som både kunstner og menneske i denne første monografiske udstilling om kunstneren nogensinde.

5.
Torsdag d. 30. april kl. 15.45-16.45

Gobelin – I tråd med tiden. Frederiksborg Slot. Frederiksborg Slot 10. 3400 Hillerød.

Frederiksborgs Riddersal er udsmykket med kæmpestore gobeliner, og de monumentale, vævede billeder bærer på en usædvanlig historie: Gobelinerne blev fra omkring 1900 og 28 år frem genskabt af nogle af Danmarks mest fremsynede kvindelige entreprenører med Kristiane Konstantin-Hansen i spidsen.
Udstillingen udfolder gobelinerne som både storladne hi­sto­ri­e­mo­ti­ver, kvindesag og nytænkende kunsthåndværk.

Der er mulighed for at aftale samkørsel til de enkelte udstillinger. Vi mødes på P-pladsen ved Allerød Bibliotek og Kulturhus 1 time før første rundvisning.

Kursusdetaljer

Torsdag, 15:45 - 16:45
5 lektioner, 5 mødegange
Torsdag 29. januar, 2026
Holdnr.: 0226111001

605 kr./person

ledige pladser

Underviser

Birgitte Zacho

Jeg er kunst­hi­sto­ri­ker og arbejder freelance med kuratering og formidling i mange forskellige sammenhænge. I sin tid skrev jeg speciale om danske fa­mi­lieportræt­ter fra guldalderen og mit vidensområde er især dansk og europæisk kunst fra det 18. og 19. århundrede.