Kursus afsluttet

Seniorhøjskolen - Aså

10 spændende foredrag med hyggeligt samvær.

Enkelt foredrag: Kr. 100,-
Tilmelding på 98903275

Foredrag:

31. januar:
Foredrag om fyrtårne – fra Alexandria til Murer-Kjeld, v/Bitten Holmsgaard, Brovst
Fyrtårne fascinerer. De troner ofte på udsatte steder og advarer ikke alene søfarende om farer men fungerer også som imponerende vartegn i landskabet. I dette foredrag inviterer Bitten Holmsgaard dig ind i fyrtårnenes forunderlige verden, der er fyldt med historie, symbolik og eventyr.

Et af antikkens syv underværker var Pharos fyrtårnet ud for Alexandria i Egypten. Det 135 meter høje fyrtårn blev opført for 2.300 år siden og var en utrolig arkitektonisk, ingeniørmæssig og innovativ bedrift.

For få år siden var det vores eget Rubjerg Knude Fyr, der blev talt om i alverdens medier, da den lokale murer i Lønstrup flyttede hele tårnet 70 meter i ét stykke.

 7. februar:
Historien om Dronninglund Sygehus, v/Flemming Retbøll, Aalborg
Her får du historien om sygehuset der kæmpede for overlevelse, men som til sidst måtte give op i det politiske spil. Den lokale støtteforening, som gjorde et utrætteligt og vedholdende arbejde og de få politikere i Regionsrådet, som ville bevare sygehuset, for at skabe nærhed for patienterne.

Flemming Retbøll, der har skrevet en bog om Dronninglund Sygehus, leverer en masse historier og minder fra de mennesker, som var ansat på sygehuset.

Dronninglund Sygehus åbnede i 1895 og lukkede i 2015.

14. februar:
Formiddag med fortællinger, v/ Lone Due Bak, Holtegaard, Dronninglund
Mundtlig fortælling er den ældste form for underholdning - en urgammel tradition, der kan begejstre alle fra "vugge til krukke".
Gennem en blandet håndfuld fortællinger vil Lone Due Bak, formidler og fortæller tage jer med til både nutidige, eventyrlige og fantasifulde verdener gennem det levende ord.




28. februar

:
Pacific Crest Trail, v/ Thomas Mølgaard, Hellum
En god fortælling kan høres flere gange, og en god én af slagsen er det.

Thomas Mølgaards beretning om sin lange vandretur fra den mexicanske grænse gennem USA til den canadiske grænse hører til én af disse gode fortællinger.

Thomas gennemførte som den første dansker Pacifik Crest Trail, en vandretur på i alt 4300 km, og han tager os gennem den varme ørken, bjergkæden Sierra Nevada, med alpint landskab, gennem staterne Oregon og Washington. Og ikke mindst vil vi høre en fortælling om trods alt at nå målet, gennem bjerge med bjørne, vinter, sne og frost i hælene, for til sidst, med det yderste af neglene, at nå Canada før sneen lukkede passene.

6. marts:
Nordjyske udvandrere i krig for Amerika, v/ Jens-Peter Fage Madsen, Hjørring
En fortælling om de nordjyske udvandrere der under 1. Verdenskrig gik i krig for Amerika.

To af disse udvandrere var Harald Munk fra Sørig og Søren Kabell Olesen fra Tversted. I foredraget følger vi de to mænds barndom og opvækst i Danmark. deres rejse til Amerika samt deres liv i det nye land. Begge blev såret under krigen, men kom dog hjem med liver i behold.
Søren vendte hjem til Danmark og Harald blev i Amerika.
Jens-Peter Fage Madsen leverer en stort set ufortalt historie om de nordjyske udvandrere.

13. marts:
Fra varmedunk til Ridder af Dannebrog, V/ Ole Jespersgaard, Brønderslev
Byrådsmedlem i Brønderslev Kommune, Ole Jespersgaard (S) fortæller om sin barndom i Øster Brønderslev. Om sine mange år i kom­mu­nal­po­li­tik, der blandt andet har indbragt ham et ridderkors. Ole Jespersgaard har aldrig lagt skjul på, at hans hjerte blandt andet banker for de svage og syge i lokalområdet.

Denne formiddag vil Ole også fortælle om, hvordan han på egen krop har mærket, hvordan det føles, når livet driller. Ligesom han fortæller om sine kreative sider og åbningen af sit eget galleri.

Der kan nok snige sig lidt fællessang fra højsko­lesang­bo­gen ind i løbet af formiddagen.

20. marts:
Der er en ny dag i morgen- om vold i ægteskabet, v/ Laila Hyldgaard Tronsen, Astrup
En beretning om at leve med troen på det bedste i mennesket. Det menneske som man har sagt ja til at dele livet med. Om den dag man ikke kan overleve at blive længere og må træffe det sværeste valg. At blive og risikere sit liv, eller at gå fra en syg mand.

Laila Hyldgaard Tronsen fortæller sin stærke beretning om sit voldelige ægteskab samt om de udfordringer, man kan møde i systemet den dag valget træffes.

3. april:

Farverige Mexico, v/ Niels Clemmesen, Hals
Mexico er et farverigt og vildt betagende land med en rig historie og ældgammel kultur. Der er stærke traditioner, hvis lige ikke findes i noget andet lat­i­na­me­ri­kansk land.
Men Mexico har også sine problematiske sider som fattigdom og ban­de­kri­mi­na­li­tet.  
Med ”Sneglefart” rejste Niels Clemmesen sammen med sin hustru flere år i Nord- og Sydamerika og tilbragte tre vintre i Mexico – tilsammen næsten et år. Under opholdene i Mexico stiftede de bekendtskab med hele farvepaletten.
Det er et fantastisk rejseland, som går ind under huden på én. Foredraget ledsages af massevis af billeder.

10. april:

Karen Blixen og fortællingen, v/ Randi Ottosen, Nykøbing Mors
Karen Blixen blev en stor fortæller – en såkaldt ”storryteller”. Med mange eksempler hvirvles vi ind i Karen Blixens for­tæl­ler­ver­den i tekst, i lyd og billeder fra Sjælland over Paris til Afrika og hjem igen.
Karen Blixen blev en forfatter og kunstner på mange forskellige områder, hendes utrolige in­spira­tions­ver­den spændte vidt, og det bliver der sat fokus på i Randi Ottosens foredrag.

17. april:
Musikforedrag om Michael Bundesen, v/ Thomas Holst, Den skaldede pædagog, Vadum
Michael Bundesen døde i 2020 og efterlod med sin fantastiske stemme et hul i den dansk musikhistorie. I mere end 38 år. var han stemmen og frontfiguren i Shu-bi-dua.

Thomas Holst fortæller historien om Michael Bundesens liv, hans opvækst, tiden i Shubidua og livet efter blodpropperne som satte en stopper hans sang-karriere.

Mu­sik­fored­ra­get vil undervejs være krydret med Shu-bi-duas melodier og deres fantastiske tekstunivers.



























































Thomas og hustru var på deres 1. krydstogt i 2011 da deres yngste datter var blot 9 mdr. gammel. Siden dengang er det blevet til i alt 11 rejser, hvor de bl.a. er rejst til Finland, Caribien, Sydney, Italien, Frankrig, De forenede Arabiske Emirater og Mexico og de er slet ikke mættet endnu.

Hør meget mere om mange oplevelser ombord på et krydstogtskib, og se medfølgende billeder.

11. september:
Tjernobyl i ord og billeder v/ Jens Houmann, Frederikshavn
Lørdag den 26. april 1986 indtraf en af historiens største, menneskeskabte katastrofer, da reaktor 4 på atom­kraft­vær­ket Tjernobyl sprang i luften. 2600 km2 blev lagt øde, og 336.000 mennesker blev evakueret. Området bliver tidligst beboeligt igen om 3.000 år.

I 2017 fik Jens Houmann fra Frederikshavn lejlighed til at arrangere en fototur til det nu afspærrede område. Han viser sine billeder, og fortæller om katastrofen ved Tjernobyl, og hvordan det er at opleve det forladte område nu.

18. september:
Canada og Alaska på kryds og tværs v/ Kjeld Pedersen, Løkken
Kjeld Pedersen og hustru udlevede deres drøm i 2022 efter en lang Coronaperiode med minimum af rejseaktivitet. Rejsen blev 6 måneder tværs over Canada og Alaska samt Newfoundland og Labrador.






De kørte 37000 km på egne hånd og i egen bil og rejsen blev både et eventyr og en rejse i kultur & dannelse samt møde med den Canadiske befolkning og indianerne First Nation.

Glæd jer til en rigtig hyggelig formiddag hvor der øses ud af gode historier, mu­si­kop­le­vel­ser og masser at natur & dyr og hvem ved? Måske der afsluttes med en lille Canadisk sang fra Kjeld og hans guitar som var en tro følgesvend på rejsen.

25. september:
"Tobakspigerne" v/ Elsebeth Dissing, Nørresundby
Et dødt spædbarn fundet i fjorden. En stuepige forsvundet fra et af de fine huse i Vestbyen. Det er sidst i 1950’erne da de to hændelser rammer fjordbyen, som er et let genkendeligt portræt af Aalborg.
Med udgangspunkt i sin anden bog "Tobakspigerne" beskriver Elsebeth Dissing en by, en tid, en skandale, som en selvstændig fortsættelse af Tjenerindens døtre om bevægelsen hen mod et samfund, hvor tjenerinder får status som ligeværdige mennesker.

02. oktober:
Blandt hjemløse og andet godtfolk v/ Martin Bach Ottosen, Nykøbing Mors
Muntre og alvorlige fortællinger om 10 år som viceforstander på Møldrup Optagelseshjem blandt hjemmets 120 hjemløse beboere.

09. oktober:
Marokko v/ Søren Ottzen, Aalborg
Marokko er 1001 nat når man går i de smalle gader i souk´erne og bor i en riad i medinaen. Det er landet, hvor den mere end 1000 år gamle kongemagt viser sine rigdomme i slottenes mange porte. Det er landet, der i syd beboes af berbere med eget sprog og alfabet og mod nord af arabere. Landet, der stabilt styrede uden om det arabiske forår, med nogle få indgreb fra kongens side. Kom og hør Søren fortælle om det spændende land.

23. oktober:
To store, danske vi­den­skabs­kvin­der v/ H. P. Rasmussen, Aalborg
To kvinder, Inge Lehmann og Marie Hammer, måtte kæmpe hårdt imod fordomme og chauvinisme for at blive anerkendt som de fremragende forskere de var.
Inge Lehmann var kvinden, der opdagede Jordens indre kerne og Marie Hammers arbejde med mosmider var med til at bevise Kon­ti­nen­tal­drif­ten.

Men først og fremmest en fortælling om nogle seje og modige kvinder, der insisterede på at være mænds jævnbyrdige.

30. oktober:
Vendsyssel, vendelboer og Vagn v/ Vagn Olesen, Risskov
Vagn Olsen har lavet op mod 100 TV-programmer fra såvel fjerne som nære steder i verden. Her tager Vagn udgangspunkt i sine rødder: Vendsyssel, og han fortæller humoristisk og anekdotisk om Vendsyssel, om vendelboerne og deres historie. Det handler om glæden ved at være fra Vendsyssel.

Der fremlægges på rigsdansk, men der vil forekomme sætninger på vendelbomål.

06. november:
Da onkel Jens fik fjernsyn v/ Peter-Spillemand Thomsen, Roslev
Gennem historiske facts, personlige erindringer og tidstypiske sange beskrives den lille verden i et nordjysk landsbysamfund fra begyndelsen af halvtredserne og til det legendariske år 1968 og den kul­tur­re­vo­lu­tion det var, da fjernsynet bragte den store verden ind i vore stuer…

Det er en spændende brydningstid i overgangen fra 50’ernes stillestående bondekultur til 60’ernes vel­stand­s­eks­plo­sion og deraf følgende økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringer…

13. november:
Byen ved Limfjorden v/ Flemming Nielsen, Aalborg
Aalborg har gennem 1200 år været den centrale by ved Limfjorden og har i kraft af de vilkår, fjorden og det omfattende landbrugsland omkring den har givet byen, udviklet sig til Nordjyllands største og vigtigste by. I lange perioder har Aalborg også været Jyllands største og rigeste handelsby og senere en stor industriby.

Siden har byen ændret karakter og er blevet en moderne uddannelsesby.



Kursusdetaljer

Aså Billardklub, Vodbindervej 3, 9340 Asaa
Onsdag, 09:00 - 11:35
30 lektioner, 10 mødegange
Onsdag 31. januar, 2024
Hold nr.: 0824111002

15 ledige pladser

Salget er lukket

Underviser

Rita Cassøe

Salget er lukket

Kursus afsluttet