EVIGT

Ligesom i Jonas Risvigs serie EVIGT kan du komme med din egen ide til en aktivitet, og finde fællesskaber hos AOF. I serien møder vi bl.a. Karla, som mangler et forum, hvor hun kan tale med andre om klima og bæredygtighed. Bliv klogere på dine muligheder og få inspiration her på siden.

Se serien EVIGT her

Få økonomisk støtte til dit fællesskab!

Vi ønsker at støtte og fremme fællesskaber og interesser, både for dem der gerne vil etablere nye fællesskaber og dem der allerede er en del af et. Hos AOF har du mulighed for at ansøge om støtte til at realisere dine ideer. Derudover kan du også ansøge om økonomisk støtte til aktiviteter i dit eksisterende fællesskab ved at bringe det ind hos AOF. Du kan ansøge og læse meget mere herunder.

Læs mere og find an­søg­nings­ske­ma­et her.

På denne side kan du finde inspiration til kurser og fællesskaber, du kan oprette!

Bring dit fællesskab ind i AOF

Leder du og dine venner efter et sted, hvor I kan samles? AOF er et sted hvor I kan mødes, udfolde jer og dyrke jeres fælles interesser.

Bliv organisator for dit fællesskab hos AOF – det kræver ikke meget mere end at samle dine venner og kontakte os. Vi finder det rette sted til jer og støtter gerne jeres fællesskab, uanset om I er 3 eller 15.

Vi er her for at hjælpe unge over 18 år med at skabe plads til deres fællesskaber og åbne muligheder for nye og større fællesskaber.

Er du nysgerrig eller har jeres fællesskab brug for et nyt sted eller nye aktiviteter? Så tøv ikke med at kontakte os!

Du kan kontakte os på evigt@aof.dk eller 41 88 77 70.

Eller find os på vores sociale medier: Instagram, TikTok og Facebook.

Har du en god ide? Opret dit eget hold 

Har du en god ide? Opret dit eget hold 

Hos AOF kan du starte dit eget hold, hvor du deler ud af dine ideer og din viden. Du kan også starte et debatforum om emner og ting, du går op i. Vi vil gerne hjælpe unge over 18 år med at forfølge deres interesser og drømme. Det er uanset, om du har en ide til et helt nyt projekt, eller om du drømmer om at undervise andre i en hobby, som du selv har fået meget glæde af. Mulighederne er mange. Du kan kontakte os på evigt@aof.dk eller 41 88 77 70.

Læs om ungdomspuljen her

Vil du gerne oprette et aftenskolehold?

Hos AOF kan du oprette et aftenskolehold, hvor du kan udfolde og dyrke din passion eller interesse i fællesskab med andre. Både folk i dit nuværende fællesskab, men også nye mennesker. Der kan opstå mange spørgsmål og bekymringer, når man overvejer at starte sit eget hold. Men bare rolig, vi står klar til at tage imod dig. Her er svar på nogle af de bekymringer og spørgsmål, vi forestiller os, du måske kunne sidde med:

Er min ide god nok? Vi forstår godt din bekymring om, hvorvidt din ide er god nok, men vi er meget åbne for nye indspark. Din ide afspejler én eller flere af dine interesser, og man er meget sjældent alene om en interesse. Derfor kan vi se potentiale i langt de fleste forslag.

Har jeg evnerne til at undervise eller starte et hold? Du behøver ikke at være ekspert for at undervise hos AOF. Så længe du kan skabe et læringsrum, som indbyder til fællesskab og samvær. Du kan læse mere om vores forventninger til dig som underviser hos AOF her.

Vil andre tilmelde sig? Som sagt er man sjældent alene om en interesse eller passion. Når du får konkretiseret din ide og formuleret det på en indbydende og tydelig måde, er der med stor sandsynlighed andre derude, som bliver tiltrukket af din interesse. Og vi vil naturligvis hjælpe dig, hvis du er usikker på, hvordan det skal formuleres, og hvad fokus skal være.

Og altså hvad er det værste, der kan ske? At din ide eller drøm ikke får lov at blive prøvet af! Giv det et skud og kontakt os på evigt@aof.dk eller 41 88 77 70.

Johanne underviser i keramik

Johanne underviser i keramik

Det er gået hurtigt for Johanne Kriegbaum, som er ny underviser hos AOF. Usikkerhed og tvivl på egne evner fyldte i hovedet, men det skulle ikke spænde ben for drømmen, som blev til virkelighed: At leve af sin hobby.

Læs interview her

Hvad kan man hos AOF?

Hos AOF kan du skabe dit eget mødested med vennerne. Som organisator kan du samle dine venner til alt fra hver­dags­ak­ti­vi­te­ter til spændende diskussioner og kreative udfoldelser. Mulighederne er nærmest uendelige!

Derudover kan du starte dit eget aftenskolehold og undervise i stort set alt, hvad du ønsker. AOF tilbyder en bred vifte af kur­su­ska­te­go­ri­er, lige fra madlavning og sund livsstil til musik og kreativitet. Der er noget for enhver smag.

Vi er altid åbne for nye ideer til hold, fællesskaber og kurser. Har du en passion, ide eller hobby, som du mener mangler hos AOF? Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.

Det behøver ikke nødvendigvis være et langt kursusforløb over flere måneder – det kan også være en we­e­kendwor­ks­hop eller en enkel eftermiddag/aften.

Tag et kig på vores aktuelle kursustilbud her på aof.dk. Måske finder du din næste fri­tidsak­ti­vi­tet eller får inspiration til at oprette dit eget hold.

Og ellers kan du kontakte os op: evigt@aof.dk eller 41 88 77 70.

Kontakt os!

Du kan kontakte os på telefon: 41 88 77 70 eller mail: evigt@aof.dk

Vi er klar til at guide dig, og sammen kan vi se på, hvilke muligheder der er for dig hos AOF.

Du kan også kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores kurser og aktiviteter generelt.

Derudover kan du finde os på Instagram, TikTok og Facebook.