Jesper Steinmetz: Det amerikanske valg

Den 5. november skal amerikanerne til præsidentvalg, og Joe Biden har for få dage siden meldt ud, at han ikke genopstiller. I skrivende stund ser det ud til, at vicepræsident Kamala Harris bliver demokraternes nye kandidat, mens republikanerne genopstiller Donald Trump, der står stærkere end nogensinde efter attentatet på ham for kort tid siden. Alt dette kan have ændret sig, efter disse linjer blev skrevet, men TV2’s Jesper Steinmetz vil tage udgangspunkt i den helt aktuelle politiske situation, når han nuancerer og perspektiverer valget, som også kan få afgørende betydning for Europa såvel som resten af verden.

I dag er Jesper TV2s Europa-korrespondent, men han var USA-korrespondent i perioden 2010-2023, og har derfor stor indsigt i amerikanernes for­skel­lig­ar­te­de tankegang og mentalitet. Han har rejst på kryds og tværs af det enorme land, været i samtlige 50 stater og mødt amerikanere fra alle samfundslag: Fra Obama, Trump og Biden i Det Hvide Hus til hjemløse i en autocamper i Californien.

Jesper Steinmetz (f. 1967), uddannet journalist i 1995, ansat på Jyllands-Posten, DR og TV 2. Studievært på TV 2 Nyhederne 2004-2010. Kåret som årets mandlige tv-vært i 2007 og årets tv-vært i 2009 ved Copenhagen TV Festival. USA-korrespondent for TV 2 siden 2010, bosat i Washington, D.C. Har udgivet to bøger om sin tid i USA: Live fra Amerika og Come On America.

Kursusdetaljer

Roskilde Katedralskole, Holbækvej 59, 4000 Roskilde
Mandag, 19:00 - 20:45
1 lektioner, 1 mødegang
Mandag 2. september, 2024
Hold nr.: 7024211001

150 kr./person

95 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Jesper Steinmetz

150 kr./person

Tilmeld kursus