175 kr./person
Tilmeld kursusYoga workshop for skuldre, hals, arme, håndled
På yogaworkshoppen vil fokus være på skuldre, hals, arme og håndled. Der kan være mange forskellige spændinger og gener fra de områder. Områder der kan være belastede af fx uhensigtsmæssige kropsholdninger og brug af skærme, telefoner, computere etc. Det siges desuden i kropsterapien at krop og sind er uadskillelige og at fx skuldrene repræsenterer ansvar og byrder.
Yoga kan hjælpe med at løsne op, skabe plads og elasticitet, stabilisere, styrke, forbedre bevægeligheden samt reducere smerte og nære livskraften. Det kan medføre en øget kropsbevidsthed samt bedre kropsholdning.
Workshoppen består af en kombination af rolig mindful yoga, yin yoga, hvor vi holder stillingerne lidt længere tid og arbejder dybere ned i bindevævet kombineret med cirkulære bevægelser samt akupressur/tryk og tapping. Der vil være fokus på åndedrættet, den gode naturlige vejrtrækning, som en central del af praksissen, der afsluttes med en afspænding og meditation med fokus på temaet.
Praktisk: Tag behageligt tøj på som du kan bevæge dig i, siddende, liggende og stående. Medbring evt. et tæppe/pude, til den sidste del af workshoppen, som er liggende. Der er underlag/måtter, tæpper, udstyr etc. i salen, som du kan låne.
Kursusdetaljer
175 kr./person
Underviser
Rikke Rønne Hesselholt
Rikke tog sin første yogalæreruddannelse i 2015 og har siden løbende uddannet sig. Hun er bl.a. uddannet i hatha yoga, yoga-terapi, yin yoga, mindfullness, meditation, pranayama, yoga nidra.
Hun har en bred undervisningserfaring og er passioneret omkring hvordan vi kan fremme velvære og sundhed, skabe plads og ro i krop og sind, opleve mere klarhed, lethed og flow inden i.
Rikke har desuden en kandidatgrad i Folkesundhedsvidenskab med sig i bagagen fra 2005.