Fransk for let øvede
Har du allerede kendskab til det franske sprog? Og brænder du for at blive endnu bedre?
Det skal være udfordrende og sjovt at få endnu flere gloser ind under huden - og du vil lynhurtigt se sproget i funktion!
Med hovedvægt på dialog gennem en variation af tekst, billeder, musik og filmklip kommer vi naturligt ind i grammatikkens finurligheder - og fokuserer således på sætnings-konstruktion, udtale og ordforråd.
Vi vil inddrage emner, der interesserer dig og arbejde med dialog i forskellige situationer - særligt dem, du møder i hverdagen - og uden at glemme alt, hvad der sprudler af ferieminder, passion for gastronomi, et vin-distrikt eller en kommende storbyferie i Paris med alt hvad det indebærer af oplevelser og udfordringer.
Målet er, at du skal føle dig sikker i udtalen og opnå sprogfærdigheder, du kan bruge i adskillige situationer fremover.
Vi lægger vægt på en helt uformel omgangstone - bare du er motiveret, så lover vi, det bliver sjovt!
Evt. indkøb af materiale aftales første gang.
Vi glæder os til at se jer.
Kursusdetaljer
1.035 kr./person
Underviser
Anna Katrine Madsen
1.035 kr./person
Tilmeld kursus