Tag dig selv på ordet...

- Et kreativt skriveværksted til fordybelse og eksperimenter med tekst.

Vi arbejder med tekst, skrivning, læsning og kreative øvelser, hvor vi har fingre i litteraturen. Det er en workshop for nye idéer. Derfor behøver du ikke have erfaring med at skrive eller kende til lit­te­ra­tur­te­o­ri i forvejen. Du skal blot have lyst til at udforske skrivning og læsning som en kreativ proces.

Du får skriveøvelser og instruktion i at skrive ekspressivt, og du får tid til at skrive. Du får læst højt af digte og tekststykker som inspiration. Du bliver introduceret til alternative måder at arbejde med tekster på. Og du kan skabe dekorative digte med ordcollager.

Tanker bag fordybelse og kreativitet

Undervejs i forløbet vil der være korte oplæg om, hvorfor vi har glæde af at fordybe os på denne måde. Der findes meget forskning i de gavnlige effekter for den mentale sundhed, når vi skriver, læser og udtrykker os kreativt. Der vil blive plads til at diskutere og dele, hvordan vi selv oplever processen.

Du får et trygt rum sammen med underviseren og de andre deltagere, hvor du kan skrive og eksperimentere med tekst og tegning uden at få kritik.

Alle øvelser bliver afprøvet på kurset, og der er ikke hjemmearbejde eller forberedelse. Men masser af inspiration til at fortsætte den kreative proces på egen hånd, hvis du har lyst.

Om forløbet
Fem kursusgange, cirka 3 timer hver gang.
Praktiske øvelser og inspiration.
Undervisning i sammenhængen mellem kreativitet, litteratur, kunst og mental sundhed.

Kursusdetaljer

Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, 2770 Kastrup
Torsdag, 18:30 - 21:15
15 lektioner, 5 mødegange
Torsdag 3. oktober, 2024
Hold nr.: 8724209036

885 kr./person

10 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Lea Carlsen

Uddannelse: Jeg er cand.mag. i nordisk filologi og uddannet psykoterapeut MPF. Jeg deltager løbende i faglige foredrag, me­di­ta­tions­un­der­vis­ning og kreative grupper. Lige nu er jeg i gang med en til­lægs­ud­dan­nel­se i psy­ko­te­ra­pe­u­tisk forskning gennem Dansk Psy­ko­te­ra­pe­ut­for­e­ning.


Andre faglige kva­li­fi­ka­tio­ner: Jeg har arbejdet freelance i for­lags­bran­chen i mere end 20 år som redaktør, oversætter og formidler. Desuden har jeg i mit frivillige arbejde formidlet litteratur og læsning til forskellige grupper af sårbare og udsatte mennesker. Som psykoterapeut ser jeg klienter i privat praksis og er ek­sa­mens­vej­le­der på Vedfelt Instituttet, hvorfra jeg selv er uddannet.


Un­der­vis­ning­ser­fa­ring: Jeg har gennem en årerække undervist i Dansk For­fat­ter­for­e­ning og andre kul­tur­for­e­nin­ger. Jeg afholder løbende terapeutiske skrivegrupper og har holdt flere foredrag om skrivning og litteratur.

885 kr./person

Tilmeld kursus