Kropsaccepterende bevægelse - Intro dag

På dette intro hold skal vi lave sjov træning og nydelsesfuld bevægelse, sætte fokus på hvordan vi accepterer og slutter fred med vores kroppe. Vi har en kultur der desværre hylder et meget snævert kropsideal og for mange kan kropsskam fylde meget i ens hverdag. På dette hold skaber vi plads til samtaler om kulturen og om hvordan vi selv har det med vores kroppe. Du vil opleve at fællesskabet og samtalerne sætter gang i en selvudvikling imod at acceptere dig selv og din krop bare en smule mere. Selve træningen består af en blanding af yoga, styrketræning, dans, pilates, bokse øvelser mm. i en blanding hvor hver deltager selv kan styre tempoet. Vi har meget fokus på ikke at belaste kroppen, at holde pauser og lytte til kroppens signaler.


Mit navn er Morgan, jeg er kunstner og underviser og så bor jeg i Vanløse med min kat - Uma Furrman.
Jeg tror på, at vi udvikler os allermest i mødet med hinanden og derfor brænder jeg for at skabe trygge fællesskaber hvor vi sammen kan udtrykke os, finde nye sider af os selv og spejle os i hinanden.
Jeg er uddannet billedkunstner fra Fatamorgana, jeg har skrevet siden jeg var helt lille og taget skrivekurser bl.a. på Testrup Højskole og så har jeg en bachelor fra RUC i kommunikation og kultur. Jeg er udøvende performance kunstner hvor jeg laver burlesque og spoken word. Jeg har i de sidste 6 år kørt min egen åbne sceneplatform der hedder UKØN.
 


Kursusdetaljer

Tårnby Skole, Sneserevej 10, 2770 Kastrup
Fredag, 16:30 - 18:10
2 lektioner, 1 mødegang
Fredag 6. september, 2024
Hold nr.: 8724204310

125 kr./person

15 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Emilie Morgan

125 kr./person

Tilmeld kursus