Venteliste

Syning / Syning i genbrugstekstiler

- i gen­brugs­teksti­ler!

Det er ikke en forudsætning at man bruger gen­brugs­teksti­ler.

Kunne du tænke dig, at blive inspireret til hvordan du kan bruge stoffet og diverse gen­brugs­teksti­ler til dine sy-projekter?
For eksempel kan et gammelt uldtæppe blive til en fed overgangsjakke eller frakke. Dynebetræk kan blive til de skønneste sommerkjoler, herreskjorter kan syes til flotte bluser, dækservietter kan blive fine toilettasker og meget mere. Vi syer primært i gen­brugs­teksti­ler, men vi syer lige det du kunne tænke dig at sy. Om du har et færdigt mønster med, eller vi skal konstruere et mønster sammen er helt op til dig. Kreativiteten kan få frit spil, og underviseren hjælper dig med at nå i mål med dine drømme.
På kurset vil du blive guidet i syteknikker, som får dit projekt til at se professionelt ud. Undervisningen er individuel, så du kan både deltage som begynder eller øvet. 

Første kursusgang bruges på at søge inspiration, lave syprøver og planlægge dit projekt og lave indkøbsliste til næste gang.

Medbring stof eller gen­brugs­teksti­ler såsom uldtæpper, sengetøj, store herreskjorter, dækservietter, duge, hæklede duge/tæpper eller hvad du ellers kan finde. Derudover skal du medbringe stofsaks, sytråd, synål, blyant, viskelæder, lineal, sy mønster eller mønsterpapir.
Til første un­der­vis­nings­gang vil underviser medbringe en række materialer, som kan bruges til at lave syprøver med, men medbring gerne hvad du har af knapper, lynlåse, stofrester o.a. som kan bruges til syprøver.


Om underviseren – Kristina Kornbeck Bramminge:
Mit navn er Kristina Kornbeck Bramminge, jeg er 27 år og gift med Tobias, som jeg har min lille søn Julius sammen med. Jeg har hele mit liv udforsket håndarbejdets mange muligheder og facetter. Fra jeg var en meget lille pige, har jeg stiftet bekendtskab med syning, strik og broderi, som min farmor i mange år var min lærermester i. Syning har især fyldt det meste af min hverdag, siden min farmor, som var udlært syerske, satte mig ved symaskinen første gang.
I januar 2019 afsluttede jeg min pro­fes­sions­ba­chel­or i tekstildesign, håndværk og formidling fra Københavns Pro­fes­sions­højsko­le. På studiet vi­de­re­ud­vik­le­de jeg mine faglige kompetencer indenfor tekstildesign og opnåede en høj faglighed indenfor håndværket, hvor bl.a. broderi blev udforsket i højere grad end hidtil for mit vedkommende. Ved mit afsluttende ba­chel­or­pro­jekt forenede jeg modedesign og broderi i en opgave om yndlingstøj ved æstetisk bæredygtighed og holdbart design.
Efter endt uddannelse arbejdede jeg i en garnforretning i København, hvor jeg dagligt vejledte kunder i strik­ke­op­skrif­ter, garnkvaliteter, strik­ke­fast­he­der osv. Derefter arbejdede jeg hos en skrædder på Islands Brygge, med syning af nyt og tilretning og reparation af tøj.
I slutningen af 2020 startede jeg mit eget Slow Fashion brand i mit eget navn – Kristina Kornbeck. Siden da har jeg designet og syet mine styles på bestilling efter mine kunders mål. Når der skal slappes af i fritiden er det oftest med strikketøj eller broderi i hånden.

 

Kursusdetaljer

Tårnby Skole, Sneserevej 10, 2770 Kastrup
Torsdag, 19:00 - 21:45
24 lektioner, 8 mødegange
Torsdag 5. september, 2024
Hold nr.: 8724202418

1.310 kr./person

0 ledige pladserTilmeld venteliste

Underviser

Kristina Kornbeck Bramminge

Mit navn er Kristina Kornbeck Bramminge, jeg er 27 år og gift med Tobias. Jeg har hele mit liv udforsket håndarbejdets mange muligheder og facetter. Siden jeg var en meget lille pige, har jeg stiftet bekendtskab med syning, strik og broderi, som min farmor i mange år var min lærermester i. Syning har især fyldt det meste af min hverdag, siden min farmor som var udlært syerske, satte mig ved symaskinen første gang.

I januar 2019 afsluttede jeg min pro­fes­sions­ba­chel­or i tekstildesign, håndværk og formidling fra Københavns Pro­fes­sions­højsko­le. På studiet vi­de­re­ud­vik­le­de jeg mine faglige kompetencer indenfor tekstildesign og opnåede en høj faglighed indenfor håndværket, hvor bl.a. broderi blev udforsket i højere grad end hidtil for mit vedkommende. Ved mit afsluttende ba­chel­or­pro­jekt forenede jeg modedesign og broderi i en opgave om yndlingstøj ved æstetisk bæredygtighed og holdbart design.
Efter endt uddannelse arbejdede jeg i en garnforretning i København, hvor jeg dagligt vejledte kunder i strik­ke­op­skrif­ter, garnkvaliteter, strik­ke­fast­he­der osv. Derefter arbejdede jeg hos en skrædder på Islands Brygge, med syning af nyt og tilretning og reparation af tøj.

I slutningen af 2020 startede jeg mit eget Slow Fashion brand af samme navn som jeg selv – Kristina Kornbeck. Hvor jeg siden har designet og syet mine styles på bestilling efter mine kunders mål.
Når der skal slappes af i fritiden er det oftest med strikketøj eller broderi i hånden.


1.310 kr./person

Tilmeld venteliste