
1.420 kr./person
Spansk let øvede - Odense
Hola, ¿qué tal?
Er du klar til at tage dit spansk videre? Dette kursus er designet til dig, som allerede har et grundlæggende kendskab til spansk (A1) og ønsker at blive mere sikker i sproget. Fra første dag vil du arbejde med alle fire kompetencer: at tale, læse, lytte og skrive.
Du er klar til niveau A2, hvis du allerede kan:
• Forstå og deltage i helt enkle samtaler om velkendte emner (fx familie, dagligdag og fritid).
• Forstå korte og enkle beskeder og spørgsmål, når der tales langsomt og tydeligt.
• Præsentere dig selv og andre samt stille og besvare enkle spørgsmål om personlige forhold.
• Tale om din hverdag og beskrive rutiner på en enkel måde.
• Udtrykke dig i meget enkle situationer, fx i butikker, på caféer eller når du rejser.
• Læse og skrive korte og enkle tekster (beskeder, opslag, korte e-mails).
• Skrive korte beskeder og meget enkle tekster om dig selv og din hverdag.
• Bruge nutid (yo voy) og have et begyndende kendskab til fortid samt nær fremtid (ir a + infinitiv).
• Have et grundlæggende ordforråd om hverdagslige emner.
Hvis du er i tvivl om dit niveau i sproget, så tøv ikke med at kontakte mig.
Kurset afsluttes eventuelt med en spansk eftermiddag med musik og mad.
¡Hasta la vista!
Kursusdetaljer
1.420 kr./person

Underviser
Patricia Grant
Hej, jeg hedder Patricia Grant-Pérez, og jeg er din underviser i spansk!
Jeg voksede op i Spanien og har over 20 års erfaring med at undervise i spansk og engelsk samt som videnskabelig sprogkonsulent. Jeg er Cand. Mag. i Historie og Latinamerikansk Antropologi og har en certificering som spanskunderviser fra Instituto Cervantes (2018). Jeg elsker at dele min viden om spansk og engelsk samt de rige kulturer, som disse sprog bærer med sig.
Min undervisningsmetode er kommunikationsbaseret og fokuserer på at bruge spansk i virkelige situationer, som du vil støde på, når du taler sproget, tilpasset dit niveau. I mine timer vil du hurtigt opdage, at vi fokuserer på kommunikation, så du kan begynde at bruge sproget. Fra første dag vil du øve dig på at tale, læse, lytte og skrive.
Jeg bruger moderne materialer, der tilpasser sig CEFR og afspejler den nutidige spanske og latinamerikanske kultur. Det betyder, at der ikke vil være tekster, der kræver lange ordforrådslister for at blive forstået, eller lange perioder, hvor studerende bare sidder og lytter til læreren.
Mit mål er at skabe et læringsmiljø, hvor alle føler sig trygge ved at tale, lave fejl og lære af dem. Jeg er her for at støtte dig på din rejse mod at blive en selvstændig taler.
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.


