1.199 kr./person

Engelsk for øvede - Viborg

B1

Vil du læse Shakespeare i originalen? Kunne du tænke dig at se nærmere på James Joyces sproglige geni? Vil du gerne kunne tale frit og skrive smukt på engelsk? Så læs og lær med, når vi øver engelsk for øvede.

Kursets røde tråd er en vandring gennem det engelske sprogs lit­te­ra­tur­hi­sto­rie fra 1600-tallet og frem. Vi vil studere sproget i dets klareste, vanskeligste, smukkeste, underligste, sjoveste, mest brogede og ufremkommelige former, som vi med nedslag i århundrederne bevæger os mod nutiden. Vi taler engelsk med hinanden og øver os i at tænke og fortolke og spekulere på fritflydende engelsk.

Desuden vil vi kigge på engelsk stilistik og grammatik og således blive klogere på, hvordan man skriver flot og velformuleret på dette fremmedsprog med helt andre regler for tegnsætning og sæt­nings­dan­nel­se.

Om underviseren:

Mit liv har jeg i store dele levet på engelsk. Jeg har talt sproget både akademisk og romantisk fra Oxford til Oahu, og har i mange år arbejdet som engelsksproget åndelig vejleder og formidler. Jeg er litterat både af lidenskab og uddannelse og har, siden jeg begyndte med Lovecrafts gyserhistorier som 12-årig, tygget mig igennem det engelske sprogs hovedværker. En særlig forkærlighed har jeg for de irske og amerikanske mestre med James Joyce og Herman Melville som fremmeste eksempler.   


Kursusdetaljer

Vestre Skole Viborg, A.S. Ørsteds Vej 22, 8800 Viborg
Torsdag, 17:00 - 18:30
20 lektioner, 10 mødegange
Torsdag 17. september, 2026
Holdnr.: 9326206020

1.199 kr./person

ledige pladser

Underviser

Oluf Ask Knudsen