1.370 kr./person
Koreansk begyndere/let øvede - Odense
Forestil dig at kunne forstå dine yndlingsserier på koreansk – næsten uden undertekster.
Hvis du allerede kan lidt koreansk, er dette kursus en oplagt mulighed for at bygge videre på dine færdigheder.
At lære nye sprog åbner døre til nye oplevelser, og koreansk er et logisk og velstruktureret sprog. På dette kursus arbejder vi videre fra det helt basale og udvider dit ordforråd, din grammatik og dine kommunikationsevner.
I løbet af kurset lærer du bl.a.:
-At læse og skrive mere flydende på Hangeul
-At udtrykke dig i korte samtaler om dig selv, din familie, dit arbejde og fritid
-At forstå og bruge de mest almindelige høflighedsformer
-At begå dig i dagligdags situationer som indkøb, restaurantbesøg og transport
-At stille og besvare spørgsmål i hverdagssamtaler
-At læse og forstå enkle tekster, f.eks. små artikler eller beskeder
Kurset henvender sig til dig, der allerede kender Hangeul og kan lidt helt basal koreansk, men gerne vil blive mere sikker og få mere praksis.
At lære koreansk kan ikke bare gøre det sjovere at se serier og lytte til musik – det giver dig også mulighed for at kommunikere, når du en dag rejser til Korea og møder nye mennesker.
Udgift til kopier er indregnet i prisen.
Kursusdetaljer
1.370 kr./person

Underviser
Ming Hua Lee
Jeg kommer fra Taiwan og har kinesisk som modersmål.
Siden 2023 har jeg undervist i koreansk og japansk hos AOF. Jeg har studeret i Korea i over et år og undervist i koreansk i omkring 12 år – både privat og som tolk/oversætter.
Jeg taler også japansk og har boet og arbejdet i Japan.
Undervisning giver mig mulighed for at dele min passion for sprog og udvikle mig sammen med mine elever.