
1.595 kr./person
Fransk A2 - GENOPFRISK DIT FRANSK
GRATIS prøvetime
Drømmer du om at tale fransk? Så kig forbi og se, hvad vi laver
Du var glad for fransk i skolen. Men det er mange år siden. Og det meste af det, du kunne, har du glemt.
Drømmer du stadig om at kunne tale fransk en skønne dag? Så kig forbi og få det prøvet af.
Vi er et lille hold, der har gået til fransk i nogle år. Hvis du har lyst, er du velkommen til at komme på besøg og se, hvad vi laver. Og hvordan vi griber det an. I en enkelt time. Som en ’flue på væggen’.
Kom på fransk visit:
Onsdag den 15/4/2026, kl. 11.50 – 12.50 i Foreningscentret, Amager Landevej 79. 1.sal, lokale 7.
NB: Det er gratis, men du skal være tilmeldt! Ring til læreren, Birgitte Ehrhardt, mob. 2034 7240.
Max. 10 deltager
Du kan en del fransk, men det kniber med at tale det. Vi har fokus på at gøre dit passive ordforråd aktivt. Vi arbejder med dialoger/rollespil. Vi træner evnen til at tale om emner som arbejde, familieforhold, interesser og bolig - og til at forstå talt fransk. Vi snakker også om fransk kultur og samfundsliv. Niveau og tempo følger deltagernes niveau.
Der må forventes udgifter til undervisningsmateriale.
Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har behov for flere oplysninger.
Birgitte Ehrhardt, e-mail: birgitte.ehrhardt@gmail.com
Kursusdetaljer
1.595 kr./person

Underviser
Birgitte Ehrhardt
Uddannelse: Jeg er cand.phil. i fransk fra Københavns Universitet, har fransk familie og har studeret, boet og arbejdet i Frankrig i flere år. Siden jeg blev færdig med min uddannelse, har jeg arbejdet som journalist, primært som kommunikationschef i flere store virksomheder. Men jeg elsker det franske sprog og fransk kultur, og har altid undervist i fransk ved siden af. Jeg har derfor mere end 20 års undervisningserfaring hos en lang række forskellige aftenskoler.
Andet: Jeg brænder for at undervise voksne og prøver at levere en undervisning, der er struktureret og har et højt fagligt niveau. Men jeg lægger også meget vægt på at skabe en tryg og uformel atmosfære, hvor der er plads til at lave fejl og ikke mindst plads til at vi sammen kan få os et godt grin.