906 kr./person
Fredagsgæsten Herlev
Husk at du kan få tilskud. For mere information se længere nede på siden.
Fredag den 25. september
EMIL MØLLER CHRISTENSEN, cand mag, teater- og performancestudier
Ej blot til lyst – om turneteatre 1925 - 75
Teater for folket har levet en mangfoldig og livlig tilværelse, ikke bare på teatrene i de større byer, men også på de små scener i provinsen. Vi hører historien om turneteatrene, der med møje og besvær rejste rundt for at give alle danskere en teateroplevelse. Fra 1930’ernes beskedne forhold i provinshotellernes festsale til 1960’erne, hvor nye teaterscener skød op i hele landet.
Foredraget er både med flotte, gamle billeder, filmklip og lydoptagelser af tidernes store kunstnere; Liva Weel, Peter Malmberg, Osvald Helmuth, m. fl
Fredag den 9. oktober
GEORG JULIN, TV-, podcast- og radiovært
Den fjerde alder
”Den fjerde alder” er et ”aktivt foredrag”, hvor Georg Julin taler om ”de i gennemsnit 21 flere leveår”, som forskere siger at ”60+generationen” opnår. Hvordan forbereder vi os så til kvalitetstid i de ekstra år?Der tales om både motion i dagligdagen, kostforandring, nuværende bolig eller seniorbolig, oplevelser, pension, bank, testamente, mental omstilling, den nye ældrelov – og ikke at forglemme – humor!
Fredag den 23. oktober
DORTE PERSSON, kunst- og kulturformidler, tidl. balletdanser
Fra fiskekælling til forsker- om kvinder der skabte Danmarks historie
Kom med til et ”Fruentimmer-foredrag”, der kombinerer historisk dybde med en underholdende quiz. Her tager historiefortæller Dorte Persson bladet fra munden og formidler de historier, der ofte blev glemt i historiebøgerne – om alt fra adelige privilegier til kvindekamp på gadeplan, rå fiskekællinger, magtfulde dronninger og visionære forskere.
Glæd dig til en stribe fortællinger, der rykker ved de vante forestillinger om fortidens kvinder.
Fredag den 6. november
ROBERT DAM, forfatter, foredragsholder og tidl. højtstående Scientology Mørkets hoteller – Scientologys børn
Foredraget beretter om de hundredvis af børn, der voksede op i Scientologys hoteller i midten af København igennem 70’erne, 80’erne og 90’erne. Uden at det omgivende samfund tilsyneladende vidste noget, boede disse børn i fattigdom, adskilt fra forældrene og underlagt daglig indoktrinering med sektstens lære.
En rystende historie om fanatisme og det omgivende samfunds berøringsangst over forhold man ikke fatter var virkelighed i København/Danmark.
Fredag den 20. november
HELLE MERETE BRIX, journalist og forfatter
Når katastrofen rammer
For 11 år siden var Helle Merete Brix ordstyrer af og arrangør ved et møde, der blev ramt af terror i København. I årene efter har hun talt med en lang række mennesker, der enten personligt eller professionelt har haft katastrofen inde på livet. I foredraget stiller hun spørgsmålet: Hvad kan det enkelte menneske og samfundet gøre for at komme bedst muligt gennem livsomvæltende kriser? Bør vi tale lige så meget om posttraumatisk vækst som posttraumatisk stress? Hvordan holder man fast i håbet?
Fredag den 27. november
JOHANNE MYGIND, forfatter
Min morfars giftdepot
Myginds morfar var driftsdirektør på Cheminova og bagmanden bag Danmarkshistoriens største miljøkatastrofe. Denne historie danner baggrund for hendes nyeste roman ”Giftig”.
I foredraget fortæller Johanne Mygind historien om sin familie og Cheminova og viser billeder fra familiens scrapbøger. Hun taler også om, hvorfor det i hendes øjne er vigtigt at blive ved med at fortælle historien om Høfde 42, særligt når ens egen familie var involveret
Kontoret kan kontaktes på aftenskole@hst.aof.dk eller på 32 51 14 95
Herlev Kommune tilbyder forhøjet tilskud til pensionister og efterlønnere, bosiddende i Herlev.
Er du bosiddende i Herlev Kommune, og afholdes kurset i kommunen, kan du benytte pristypen "særlige grupper" – enten "Efterløn Herlev" eller "Pensionist Herlev".
Tilskud til efterlønsmodtagere ydes med 30 % af kursusprisen dog kun til ét hold pr. sæson.
Tilskud ydes til et ubegrænset antal hold pr. sæson til folke- og førtidspensionister samt andre pensionister, der oppebærer en tjenestemands- eller egen kapitalpension.
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller på et senere tidspunkt. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskuddet tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke godkendes af kommunen.
Kursusdetaljer
906 kr./person

Underviser