Foto: Oliver Dalgaard
Foto: Oliver Dalgaard

Ny Ar­bej­der­sang­bog sætter lyd til tidens stemmer

28. oktober 2026.

AOF markerer 100-året for udgivelsen af den første Ar­bej­der­sang­bog med en ny ju­bilæums­ud­ga­ve. Den rummer nye stemmer fra den danske musikscene, som synger om aktuelle strømninger i samfundet.

 

2. november udkommer ju­bilæums­ud­ga­ven af Ar­bej­der­sang­bo­gen. Det er nemlig 100 år, siden den første sangbog blev udgivet af AOF. Men hvordan ser en Ar­bej­der­sang­bog ud i 2026?

”Der er klassiske arbejdersange, som er en helt naturlig del af Ar­bej­der­sang­bo­gen. Og altid vil være det. Men i den nye udgave har vi optaget flere nutidige kunstnere, som har noget på hjerte. Om det enkelte menneske, det danske samfund og verden. Med dem cementerer vi, at Ar­bej­der­sang­bo­gen stadig er ar­bej­der­be­væ­gel­sens kulturelle om­drej­nings­punkt,” fortæller John Meinert Jacobsen, direktør i AOF og chefredaktør på Ar­bej­der­sang­bo­gen.

Det er langt fra tilfældigt, hvilke sange der har fået en plads i den nye udgave af Ar­bej­der­sang­bo­gen. AOF har nedsat et re­dak­tions­ud­valg, indhentet sangforslag fra baglandet og med­lem­sor­ga­ni­sa­tio­ner og testet flere af de nye sange til fællessang.

Ny Ar­bej­der­sang­bog – nye aktuelle temaer
Med nye sange kommer også nye temaer, som ikke tidligere har været fremtrædende i Ar­bej­der­sang­bo­gen. Blandt andet synger Emma Sehested Høeg om identitet og ensomhed i sangen ”Øjeblik”, Andreas Odbjerg synger om kontrasten mellem arbejdslivet og hjemmet i ”Hjem fra fabrikken”, mens Aphaca synger om at skabe en anden og bedre jord i ”Et sted hvor vi de første”.

”Ar­bej­der­sang­bo­gen er anderledes end de andre store på markedet. Hvor Højsko­lesang­bo­gen har na­tio­nal­ro­man­ti­ske rødder, og Salmebogen har et tydeligt religiøst præg, bygger Ar­bej­der­sang­bo­gen på international solidaritet. Sangene heri vil forandre og samle,” siger John Meinert Jacobsen og fortsætter:

”Ju­bilæums­ud­ga­ven rummer selvfølgelig fortsat klassikere som Oskar Hansens ”Når jeg ser et rødt flag smælde” og Nordahl Griegs ”Kringsatt av fiender". De er en del af kulturarven. Men fag- og ar­bej­der­be­væ­gel­sen er noget andet i dag, end den var i 1926. Det stiller nye krav til, hvad en Ar­bej­der­sang­bog kan og skal indeholde."

AOF fejrer 100-året for Ar­bej­der­sang­bo­gen med over 100 san­gar­ran­ge­men­ter rundt om i landet hele 2026 og en ny hjemmeside, som lanceres 2. november. Som noget nyt vil det fra 2. november også være muligt for privatpersoner at købe ju­bilæums­ud­ga­ven hos udvalgte forhandlere.

Et udpluk af de 87 nye sange

•    Hjem fra fabrikken – Andreas Odbjerg
•    Et sted hvor vi de første – Aphaca
•    De store fremskridt kommer af de små – Annika Aakjær
•    Hvorfor så almindelig – Signe Svendsen
•    De græder i Jylland – Steffen Brandt
•    Øjeblik – Emma Sehested Høeg
•    Frit land – Carl Emil Petersen
•    Jeg kommer hjem – Juncker
•    Godnat lille land – Soleima
•    Manden på gulvet – Jacob Aksglæde