Foto: Jacob Malling, andersheegaard.dk
Foto: Jacob Malling, andersheegaard.dk

Ar­bej­der­sang­bo­gen blev hyldet på Københavns Rådhus

28. september 2026.

Torsdag 24. september inviterede Københavns Bor­ger­re­præ­sen­ta­tion og AOF Region Hovedstaden til fejring af Ar­bej­der­sang­bo­gens 100-års jubilæum. Aftenen bød på taler, koroptræden, fællessang og rå­d­hus­pan­de­ka­ger.

 

I 1926 udkom den allerførste Ar­bej­der­sang­bog. Siden har den været en repræsentant for ar­bej­der­hi­sto­ri­en og en støtte for arbejdere under kriser, strejker og uroligheder. Sangbogen er noget, vi har kunnet og stadig kan mødes om. Det er noget ganske unikt, at AOF har en sådan kulturskat, som lever i bedste velgående i dag.

Under fejringen af Ar­bej­der­sang­bo­gen på Københavns Rådhus holdt blandt andre John Meinert Jacobsen, direktør i AOF, Josefine Albris, ar­ran­ge­mentsansvar­lig på Arbejdermuseet, og Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister, taler for de fremmødte.

John Meinert Jacobsen, som har været en del af re­dak­tions­ud­val­get sammen med Mogens Jensen, Nanna Højlund, Erik Juul Andersen og Carl Emil Lind, sagde om udvælgelsen af sangene i næste udgave af Ar­bej­der­sang­bo­gen:

”Det er altid nemmere at tage noget ind, end det er at tage noget ud af en kulturskat. Og det er bestemt ikke, fordi det, vi har taget ud, er dårligt. Men vi har ment, at der skulle noget nyt ind, fordi Ar­bej­der­sang­bo­gen jo ikke skal være en mu­se­ums­gen­stand, men snarere en af fremtidens vigtigste sangbøger.”

Til den nye udgave af Ar­bej­der­sang­bo­gen, som udkommer til november, har re­dak­tions­ud­val­get tilføjet 80 nye sange, som sikrer sangbogens relevans og aktualitet. Ud­væl­gel­ses­pro­ces­sen har dog ikke udelukkende været op til re­dak­tions­ud­val­get. De har modtaget en stor mængde forslag fra hele fagbevægelsen.

 

Hvorfor er sange vigtige for ar­bej­der­be­væ­gel­sen?
For tidligere statsminister og tidligere formand for So­ci­al­de­mo­kra­ti­et Poul Nyrup Rasmussen var det vigtigt til fejringen på Københavns Rådhus at belyse den store betydning, som Ar­bej­der­sang­bo­gen og sangene deri har haft for ar­bej­der­be­væ­gel­sen.

"Har I prøvet at forestille jer en ar­bej­der­be­væ­gel­se uden sange? Det er ret svært, ikke? Har I prøvet at tænke på vores historie – alle højdepunkterne, alle tilbagegangene og alle genop­ret­nings­kam­pe­ne? Hvordan ville det have set ud uden sange? Man kan være i tvivl om, om vi overhovedet fandtes i dag,” udtalte Poul Nyrup Rasmussen og fortsatte:

”Man kan sige, at uden sange er ar­bej­der­be­væ­gel­sen ikke det, den er, og den ville ikke have den identitet, den har.”

Gennem sangene har Ar­bej­der­sang­bo­gen været med til at skabe forandring. Sikre bedre arbejdsvilkår. Give udsatte, hårdt prøvede grupper en stemme i et samfund, hvor de ellers ikke ville have haft den mulighed. Men sangene alene forandrer ikke. 

”Budskabet fra Ar­bej­der­sang­bo­gen er jo også, at den forandring, der kommer, hverken er god eller ond, men at den skal formes sammen med os. Og det er også det, Ar­bej­der­sang­bo­gen minder os om,” sagde Poul Nyrup Rasmussen.

Hver måned afholder Arbejdermuseet san­gar­ran­ge­men­ter, hvor de inviterer folk ind til i fællesskab at synge sange fra Ar­bej­der­sang­bo­gen. Derudover har Arbejdermuseet i år åbnet en ny udstilling om Ar­bej­der­sang­bo­gen, ”Alting begynder med en sang”. Josefine Albris, som er ar­ran­ge­mentsansvar­lig på Arbejdermuseet, sagde i sin tale på Københavns Rådhus:

”Som der står i forordet til Ar­bej­der­sang­bo­gen 2005; ”Først når der ikke længere er mennesker, der undertrykkes, når der ikke længere findes uretfærdighed, når der ikke er brug for solidaritet og fællesskab, så er der ikke længere brug for at synge fra Ar­bej­der­sang­bo­gen”. Derfor er det vigtigt, at Ar­bej­der­sang­bo­gen bliver ved med at komme. Hvis vi vender citatet om, så kan vi jo sige: Vi har Ar­bej­der­sang­bo­gen, fordi der findes mennesker, der kæmper for andre mennesker. Ar­bej­der­sang­bo­gen er altså et fysisk bevis på solidaritetens idé.”

 

Flere kvindelige kunstnere i Ar­bej­der­sang­bo­gen 
Hvordan sikrer vi i AOF og re­dak­tions­ud­val­get, at den nye udgave af Ar­bej­der­sang­bo­gen både værner om historien og omfavner nye strømninger i samfundet? Som en del af arbejdet med at udvælge de nye sange har re­dak­tions­ud­val­get kigget på, hvordan de kunne få flere yngre, kvindelige kunstnere repræsenteret i Ar­bej­der­sang­bo­gen.

”Et eksempel på det er Emma Sehested Høeg, som har skrevet en meget smuk sang ”Øjeblik”, som handler om manifestation og kvindelig styrke. Forhåbentlig kan vi synge den i fællesskab. Det bliver interessant, om vi kan,” sagde John Meinert Jacobsen.

For et af kriterierne for re­dak­tions­ud­val­get i udvælgelsen af sangene har været, om sangene kan synges i fællesskab. Det er efterprøvet i processen, men det bliver først rigtigt bevist, når den nye Ar­bej­der­sang­bog findes frem til fremtidige san­gar­ran­ge­men­ter.

Selvom den nye Ar­bej­der­sang­bog indeholder en del nyere sange, har det været vigtigt at bibeholde en stor del af kulturskatten.

”Der er jo sange i Ar­bej­der­sang­bo­gen, som også kommer med i den nye udgave, som nok ikke ville have været blevet skrevet i dag. De er et vidne på den tid, de er skrevet i. Læser man for eksempel teksten i ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, så vil man nok sige, at den ikke passer ind i 2026. Men den er med, fordi den er et produkt af sin tid og et produkt af et vigtigt arbejderliv,” fortalte John Meinert Jacobsen.

Hele 2026 fejrer AOF Ar­bej­der­sang­bo­gens 100-års jubilæum med forskellige san­gar­ran­ge­men­ter rundt om i landet, herunder blandt andet fejringen på rådhuset. Håbet er, at Ar­bej­der­sang­bo­gen stadig vil have sin gang på jord de næste 100 år – og mere til.

”Det er sådan set nok et jubilæum, men det er også et komma i en meget lang historie, som ikke slutter, men som i kraft af at sangbogen har sange, der lever, fortsætter også i generationerne efter,” sagde Poul Nyrup Rasmussen i sin tale på Københavns Rådhus 24. september.

Arbejderkoret optrådte med flere sange fra Arbejdersangbogen. Foto: Jacob Malling, andersheegaard.dk.
Arbejderkoret optrådte med flere sange fra Arbejdersangbogen. Foto: Jacob Malling, andersheegaard.dk.
John Meinert Jacobsen, direktør i AOF. Foto: Jacob Malling, andersheegaard.dk.
John Meinert Jacobsen, direktør i AOF. Foto: Jacob Malling, andersheegaard.dk.