24 sange fra DR's Top100-liste er med i Ar­bej­der­sang­bo­gen

19. juni 2026.

En nyligt afsluttet afstemning fra DR afslører, hvilke 100 sange danskerne finder mest populære. Her har danskerne stemt på deres yndlingssange, og 24 af de sange er også repræsenteret i den nye udgave af Ar­bej­der­sang­bo­gen, som udkommer til efteråret.

 

Inden for de seneste uger har danskerne kunnet stemme om, hvilke sange de synes, er de bedste 100 danske sange gennem tiden. Det er en afstemning, som DR har lavet. Over 300.000 danskere har stemt.

Ud af de 100 sange er hele 85 på dansk, mens 12 numre er på engelsk, f.eks. Aquas ”Barbie Girl” og Lukas Grahams ”7 Years”. Derudover er der nogle uden vokal og en enkelt med en blanding af dansk og engelsk.

Se hele listen her.

Sange er med til at sætte stemningen på livets store begivenheder – og op- og nedture. De kan samle os i et fællesskab, hvor vi sammen kan hylde vores fælles historie og fremtid. I næste udgave af Ar­bej­der­sang­bo­gen er flere af de sange, der har vundet en plads på DR’s Top100-liste, også med.

 

Hvordan får en sang en plads i Ar­bej­der­sang­bo­gen?

I arbejdet med at udvælge de sange, der kommer med i næste udgave af Ar­bej­der­sang­bo­gen i efteråret, er re­dak­tions­ud­val­get gået ud fra nogle bestemte kriterier. Kriterierne skulle være opfyldt, for at sangene kunne egne sig til sangbogen. Derudover har udvalget fået input og forslag fra både organisationer og enkeltpersoner om nye sange, og sange, der skulle udgå fra den eksisterende sangbog.

Et af kriterierne for sangene er, at de har en vis bredde, og at de egner sig til fællessang og dermed kan synges til forskellige arrangementer. Den samlede mængde af sange i sangbogen skal være en god blanding af traditionelle arbejdersange og nye sange, der beskriver aktuelle politiske og sam­funds­mæs­si­ge emner.

 

24 sange fra Top100-listen i Ar­bej­der­sang­bo­gen

På DR’s Top100-liste er der hele 24 sange, som også er repræsenteret i Ar­bej­der­sang­bo­gen, heraf 7 sange, som er på Top10. Det er dermed sange, som både vil noget, skabe bedre vilkår, samle folk og skabe fællesskab, og som ikke mindst er populære blandt danskerne.

   • Lyse nætter – Alberte Winding (#1)

   • Kvinde min – Kim Larsen (#2)

   • Om lidt – Kim Larsen (#4)

   • Forårsdag – Anne Linnet (#5)

   • I morgen er der også en dag – Andreas Odbjerg (#6)

   • De smukke unge mennesker – Kim Larsen (#7)

   • Kald det kærlighed – Lars Lilholt Band (#9)

   • Svantes lykkelige dag – Benny Andersen & Povl Dissing (#15)

   • Tusind stykker – Anne Linnet (#20)

   • Barndommens gade – Anne Linnet (#21)

   • I Danmark er jeg født – Poul Schierbeck / H.C. Andersen (#26)

   • Den røde tråd – Shu-bi-dua (#28)

   • Under stjernerne på himlen – Tommy Seebach (#31)

   • Den blå anemone – Egil Harder / Kaj Munk (#33)

   • Man binder os på mund og hånd – Poul Henningsen / Kai Normann
      Andersen (#35)

   • Frit land – Carl Emil Petersen (#38)

   • Du kom med alt det der var dig – Søren Warming & Peter Rosendal (#46)

   • I et land uden høje bjerge – Michael Falch (#48)

   • Solen er så rød mor – Harald Bergstedt / Carl Nielsen (#53)

   • Du er ikke alene – Sebastian (#58)

   • Så længe jeg lever – John Mogensen (#61)

   • Danmark, nu blunder den lyse nat – Oluf Ring / Thøger Larsen (#75)

   • Der er noget galt i Danmark – John Mogensen (#90)

   • Mormors kolonihavehus – Erik Clausen & Leif Sylvester Petersen (#98)

 

Den nye udgave af Ar­bej­der­sang­bo­gen udkommer dette efterår, og her er blandt andet disse 24 sange med og derudover yderligere omkring 224 sange.