180 kr./person
En magisk vandring i skovens mørke - Vejle
Naturforbundethed - En magisk vandring ved Vejle Fjord
– En sanselig og eftertænksom workshop i naturen
Hvad sker der med vores forhold til naturen, hvis vi ser den som levende og besjælet? Og hvordan føles det at opleve landskabet med hele kroppen og åbne sanser?
På denne 3-timers vandring ved Vejle Fjord inviteres du til at træde ind i et andet verdenssyn – hvor naturen ikke blot er baggrund, men medspiller. Gennem stilhed, refleksion og guidede øvelser udforsker vi forbindelsen mellem skov og kyst, mellem vand, jord og menneske.
I mødet mellem fjordens bevægelse og skovens ro arbejder vi med nærvær, åndedræt og små ritualer, der åbner sanserne og giver adgang til naturens sprog. Du bliver inviteret til at opleve naturen som besjælet og medkommunikerende – og mærke, hvordan denne tilgang kan skabe fordybelse, ro og forbindelse.
Workshoppen giver en stemningsfuld og praksisnær oplevelse, der både inspirerer og forankrer – og giver dig redskaber til at styrke din naturkontakt og jordforbindelse i hverdagen.
Der kræves ingen forkundskaber – kun nysgerrighed og lysten til at opleve naturen på nye måder.
Udtalelse fra tidligere deltager: "En magisk vandring lever helt op til sit navn. Det var en meget magisk vandring på en meget fin aften. Fyldt med ro, nærvær, magi. Alle sanser kom i brug og rummet blev holdt på smukkeste vis af jer, Eva og Stine. Tak"
Kursusdetaljer
180 kr./person

Underviser
Eva Wind & Stine Jacobsen
Eva er stifter af virksomheden StedsDimensioner, hun er uddannet byplanlægger og arbejder med stedbundne naturenergier. Eva er født og opvokset i Island, hvor naturens kræfter har været en integreret del af hverdagen. Denne baggrund har givet Eva en særlig følsomhed over for naturens energier og en dyb forbindelse til dens unikke dimensioner. Hun bringer både dybde og lethed til processen – og hjælper deltagerne med at åbne sanserne for naturens sprog.
Stine er stifter af virksomheden Worldhugger Business, hun er uddannet ingeniør og arbejder med bæredygtighed og naturforbundethed. Hun brænder for at skabe regenerative fællesskaber, hvor vi igen kan mærke vores forbindelse til jorden og hinanden. Stine har en blid, humoristisk og jordnær tilgang, og hun guider med både indsigt og nærvær.
Samme kursus på andre tidspunkter
- Onsdage, 17:00 - 20:00Vis kursus