Scandic udvikler medarbejderne i lavsæson og nyder godt af dan­skun­der­vis­ning hos AOF

20. februar 2023.

AOF har i samarbejde med Scandic udviklet opkva­li­fi­ce­rings­for­løb til deres tosprogede medarbejdere, så de i lavsæsonen kan udvikle deres sprog­kund­ska­ber i trygge rammer. Det har både for­ret­nings­mæs­si­ge og personlige fordele for Scandic og deres medarbejdere.

Hotelbranchen oplever i denne tid en mere stille periode i forretningerne, og det betyder for en del af virksomhederne, at medarbejdere skal afskediges - i hvert fald for en periode. Men Scandic i ho­ved­stads­om­rå­det har valgt at se de stille perioder, som en mulighed for at fastholde og udvikle deres medarbejderes kompetencer: ”I Scandic har vi valgt at prioritere både dansk- og en­gelskun­der­vis­ning for vores medarbejdere, da vi typisk har en nedgang i vores belægning det første kvartal af hvert år. Normalt sænker vi antallet af medarbejdere i lavsæsonen” siger Ole Høgh, som er distrikt direktør for Scandic Hotel Danmark East.

Scandic har indgået et samarbejde med AOF, hvor AOF`s undervisere rykker ud på Scandics hoteller i Kø­ben­havns­om­rå­det i arbejdstiden, og underviser de tosprogede medarbejdere i dansk eller engelsk. Kur­sus­for­lø­be­ne er FVU-kurser, som varer 4 uger og ifølge Ole Høgh er dette tiltag medvirkende til, at Scandic nu i langt højere grad kan fokusere på fastholdelse af deres medarbejdere: ”På den måde kan vi faktisk fastholde medarbejdere og videreudvikle dem i en periode, hvor vi alligevel har tiden til det”.

Ole Høgh er meget glad for samarbejdet med AOF, fordi Scandic på den måde kan fastholde arbejdskraften og samtidig bidrage til deres individuelle udvikling. Det er især vigtigt at fastholde medarbejderne i lavsæsonen, da arbejdskraften kan være utrolig svær at skaffe, når belægningen stiger igen. Til det siger han også ”Jeg tænker både at medarbejderne vinder, men det gør vi som arbejdsplads virkelig også”.

Sprogkurserne har fordele for både medarbejderne, men også Scandic som virksomhed. Det afspejles for eksempel hos kursisten Clément: ”Jeg vil gerne gå på danskkursus. Jeg kan snakke lidt dansk med gæster og kollegaer, men jeg er ikke sikker på mit dansk. Så danskkurset skal hjælpe mig til at blive mere sikker.” At blive mere sikker i sproget er én af de mange fordele ved sprogkurser. Det hjælper både medarbejderne, når det kommer til gæsterne og deres relationer til kollegaer, men også når de skal kommunikere ude i samfundet. 

Opkva­li­fi­ce­ring af medarbejdernes sprog­kund­ska­ber har også den langsigtede fordel for Scandic som virksomhed, at det styrker samarbejdet og bidrager til tryghed på arbejdspladsen. Det kan resultere i, at medarbejderne på sigt bliver i stand til at varetage jobbet som manager og lignende på Scandics hoteller.

Ristana, som arbejder hos Scandic Sydhavn, er kursist på ét af AOF`s opkva­li­fi­ce­rings­for­løb, og hun er meget glad for den mulighed Scandic har givet hende og hendes kollegaer, ”Det er en af de bedste muligheder som Scandic, min arbejdsplads, har givet mig. Det er virkelig godt, især fordi vi ikke har så travlt på arbejdet, så vi kan bruge tiden fornuftigt, og vi kan udvikle os personligt”.

Indtil videre har 77 af Scandics tosprogede medarbejdere benyttet sig af sprogun­der­vis­nin­gen. Scandic og Ole Høgh oplever en virkelig god respons på sprogun­der­vis­nin­gen, og medarbejderne er meget glade for de muligheder undervisningen giver dem. For Ole Høgh er der ingen tvivl om tiltagets succes: ”Det her er ikke bare noget vi skal gøre i år, det skal vi også i fremtiden”.

Se video med nogle af Scandics medarbejdere her: 

Vil du også opkvalificere dine medarbejdere?

Vil du også opkvalificere dine medarbejdere?

Medarbejdere i private og offentlige virksomheder kan deltage i Forberedende Voksenundervisning (FVU) i dansk og engelsk. Virksomheder har mulighed for at søge om lønrefusion, så undervisningen er gratis. Kurset består af fire trin, og hvert trin udgør 20-60 undervisningstimer. Undervisningen kan foregå hos AOF eller hos virksomheden selv. Ring til os: 41887770.

Læs mere her