
1.200 kr./person
Dramakursus for voksne - Odense
Slip fantasien løs og udvikl dine skuespilfærdigheder
Drømmer du om at udforske skuespil, improvisation og kreativ formidling? På dette dramakursus for voksne arbejder vi med de grundlæggende redskaber inden for skuespil: stemmen, kroppen og evnen til at lytte. Kurset henvender sig både til nybegyndere og erfarne deltagere, der ønsker at udvikle deres sceniske nærvær og kreative udtryk.
Gennem improvisation, karakterarbejde og tekstarbejde træner vi evnen til at være til stede i nuet og reagere autentisk på det, der opstår. Vi arbejder med at komme ud af hovedet og ned i kroppen, så intuition, spontanitet og kreativitet får plads.
Det intuitive spil
Lær at følge dine impulser og styrk dit nærvær gennem øvelser, der fokuserer på intuition, samspil og evnen til at lytte. Her handler det om at give slip på kontrollen og lade øjeblikket være drivkraften.
Karakterarbejde
Skab troværdige og levende karakterer gennem arbejde med krop, stemme, musik og forskellige skuespilteknikker. Vi undersøger, hvordan karakteren kan vokse frem gennem kroppens udtryk og relationen til teksten.
Fra tekst til scene
Vi tager udgangspunkt i tekster og arbejder med dem på gulvet gennem improvisation og cold reading. Fokus er på at skabe liv, nærvær og dynamik i scenearbejdet ved at reagere spontant på medspillere og situationer.
Undervisningen foregår i et trygt og inspirerende fællesskab med plads til fordybelse, personlig udvikling og masser af spilleglæde. Kom og oplev, hvad der sker, når du tør slippe kontrollen og stå stærkt i nuet.
.
Kursusdetaljer
1.200 kr./person

Underviser