390 kr./person

Yoga for mænd - Vejle

Har du lyst til at blive stærkere, mere smidig og finde større ro i hverdagen?

Dette yogahold er skabt for mænd, der ønsker en tryg og uformel introduktion til yoga – eller som gerne vil genoptage deres praksis.
På kurset arbejder vi med en kombination af klassisk hatha yoga og yin yoga. I hatha yoga styrker vi kroppen gennem stående og siddende øvelser, der forbedrer balance, stabilitet og bevægelighed.
Yin yoga består af rolige, længerevarende stræk, som løsner spændinger i bindevæv og led og giver mulighed for fordybelse og afspænding.
Undervisningen foregår i et roligt tempo med fokus på god vejledning, og øvelserne kan tilpasses den enkelte. Du behøver hverken at være smidig eller have prøvet yoga før – alle kan være med.

Dette hold er kun for mænd og er udviklet i samarbejde melle AOF og Ligestilling -Forening Vejle. Vi ved, at yoga måske ikke føles som det mest oplagte valg, og derfor har vi skabt et lille, trygt og uformelt hold ( under 10 personer), hvor du kan prøve det af uden at føle, at du skal kunne noget på forhånd.

Medbring evt. din egen yogamåtte, blokke, bånd samt evt. et tæppe og en pude eller du kan låne det på stedet.

Er du medlem af Ligestilling - Foreningen Vejle tilbydes en rabatteret pris.

Kursusdetaljer

AOF Vejle, Sjællandsgade 42, 1. sal., 7100 Vejle
Mandag, 18:15 - 19:15
6,5 lektioner, 5 mødegange
Mandag 7. september, 2026
Holdnr.: 9126204248

390 kr./person

ledige pladser

Underviser

Malene Hansen