235 kr./person

Yin Yoga Workshop – Efterårets energi

Efteråret inviterer os til at sætte tempoet ned, vende opmærksomheden indad og øve os i at give slip. I denne workshop arbejder vi med yin yoga med fokus på lungerne og tyktarmen, som i traditionel kinesisk medicin forbindes med metalelementet og efterårets energi.

Lungerne forbindes med åndedrættet, huden og kroppens naturlige forsvar, mens tyktarmen symboliserer evnen til at give slip på det, vi ikke længere har brug for – både fysisk og mentalt. Når metalelementet er i balance, kan det understøtte en følelse af klarhed, ro og indre lethed.

Workshoppen består af en blid yin yogapraksis, hvor stillingerne holdes i længere tid, så bindevævet nænsomt stimuleres. Undervejs suppleres de dybe stræk med små bevægelser, pulseringer og enkle ån­de­drætsø­vel­ser, som inviterer kroppen til at give slip og skabe mere plads.

Nøgleordene for workshoppen er fordybelse, egenomsorg og nærvær. Du inviteres til en blødgørende og vitaliserende praksis, der støtter både krop, åndedræt og sind.

Vi afslutter workshoppen med en guidet yoga nidra – en liggende meditation, der kan virke dybt afspændende og støtte kroppens restitution. Herefter en lydmeditation med blandt andet syngeskåle, gong og vindklokker, hvis blide vibrationer inviterer til ro, afspænding og indre balance.

Der er yogamåtter, tæpper, puder og øvrigt udstyr i salen, som du kan låne, men medbring gerne et ekstra tæppe og evt. pude til den afsluttende liggende del af workshoppen.

Workshoppen holdes af Rikke.
Du kan læse mere om Rikke på yogatilalle.dk

Kursusdetaljer

AOF i Nærum, Nærum Vænge 2, kld., 2850 Nærum
Lørdag, 14:00 - 17:00
4 lektioner, 1 mødegang
Lørdag 3. oktober, 2026
Holdnr.: 7126204021

235 kr./person

ledige pladser

Underviser

Rikke Rønne Hesselholt

Rikke tog sin første yo­galæ­rer­ud­dan­nel­se i 2015 og har siden løbende uddannet sig. Hun er bl.a. uddannet i hatha yoga, yoga-terapi, yin yoga, mindfullness, meditation, pranayama, yoga nidra.
Hun har en bred un­der­vis­ning­ser­fa­ring og er passioneret omkring hvordan vi kan fremme velvære og sundhed, skabe plads og ro i krop og sind, opleve mere klarhed, lethed og flow inden i.
Rikke har desuden en kandidatgrad i Fol­kes­und­heds­vi­den­skab med sig i bagagen fra 2005.