Stressreducerende yoga
Dette yogahold er for dig, der oplever stresssymptomer, og for dig, der blot søger et kærligt åndehul midt i hverdagens travlhed, hvor du kan fordybe dig og nære dig selv gennem blid bevægelse og åndedræt. På dette hold har du mulighed for at komme helt ned i kroppen og bringe balance i krop og sind. Til hver undervisningsgang bliver du guidet grundigt ind og ud af en række blide bevægelses-sekvenser og nærende stræk, der skaber velvære og sundhed i kroppen ved at åbne op for energibanerne, der nærer vores organer, muskler, bindevæv og skaber ro i nervesystemet. På dette hold arbejder vi med nærvær, vejrtrækning og fordybelse, og du vil også blive introduceret til en række stressreducerende teknikker, du kan have glæde af derhjemme. Du kan være med på dette hold uanset om du er rutineret eller helt ny til yoga, da undervisningen tilpasses hver enkelt deltager.
Gry kan kontaktes via mobil 60440598 eller på mail info@maerkbaryoga.dk
Kursusdetaljer
1.920 kr./person
Underviser
Gry Krath Johansen
Jeg er certificeret yogainstruktør med en 200-timers uddannelse med mig. Jeg er solidt funderet i yogafilosofien og underviser ud fra en helhedsorienteret tilgang til bevægelse, åndedræt og meditation. Jeg underviser en yoga-form, der trækker på mange forskellige yogatraditioner bl.a. hatha yoga, vinasa flow, astanga vinasa, vinni yoga, yin og restorativ yoga, og jeg er optaget af at gøre yogaen tilgængelig og nærende for mange forskellige typer mennesker, da jeg mener, at alle kan have stor glæde af at dyrke yoga.
1.920 kr./person
Tilmeld kursus