
495 kr./person
Hensyntagende Restorativ Yin Yoga - Rødekro
Har du brug for et roligt og trygt yogahold, hvor der tages særlige hensyn til din situation?
Dette hold er for dig, som oplever psykiske udfordringer som stress, angst, ADHD, depression, senfølger efter belastning eller lignende, og som derfor ikke føler dig tilpas på et almindeligt yogahold. Her er der plads til individuelle behov, pauser og variationer i energiniveau og dagsform.
Restorativ Yin Yoga er en blid og mindful yogaform med fokus på ro, nærvær og restitution. Ved hjælp af støttende puder, tæpper og rolige stræk holdes stillingerne i længere tid, så kroppen får mulighed for at afspænde, og nervesystemet kan finde mere ro.
Undervisningen foregår i et lille, overskueligt fællesskab, hvor der er fokus på tryghed, forståelse og respekt for den enkelte deltager. Der er ingen krav om erfaring med yoga, smidighed eller fysisk form.
Målet er at skabe et rum, hvor du kan sænke tempoet, trække vejret, finde ro i krop og sind og give dig selv et pusterum fra hverdagen.
Holdet er særligt tilrettelagt for deltagere, som på grund af psykiske udfordringer eller sårbarhed ikke kan deltage på et alment yogahold.
Kursusdetaljer
495 kr./person

Underviser
Lena Kammeyer
Mit navn er Lena Kammeyer, jeg er uddannet yogalærer og certificeret BabyTummel instruktør, og min vision er; et liv i balance.
Jeg har mit eget yogastudie, Yoga i Hjertet, på Hærvejen 8, 6230 Rødekro
Jeg tilbyder: Yin Yoga / Restorativ Yin Yoga / Senior Yoga / Gravid Yoga / BabyTummel
Mange mennesker lever i dag et alt for hektisk liv, med følelsen af at skulle præstere mere og hurtigere hele tiden, og dette kan blive både fysisk og mentalt drænende. Jeg har selv haft stress inde på livet, og for mig var yoga uden tvivl det, der bragte mig i balance igen.
Jeg ønsker at give dig muligheden for at udforske yogaens verden og opdage alt det positive, som yoga kan tilføre dig og dit liv. Yoga er tid til fordybelse, omsorg og nærvær med dig selv.
Med yoga får du kontakt med din krop og dit sind. Du vil opleve at føle dig stærkere og mere smidig, og at du får løsnet op for spændinger og lindret dine smerter, såvel fysisk som mentalt og følelsesmæssigt. Din søvn, din fordøjelse og din blodcirkulation bliver forbedret og gennem kontakten til dit åndedræt, vil du opleve mere ro i nervesystemet samt mere overskud og overblik i hverdagen.
For mig er det vigtigt, at ALLE kan være med! Jeg gør meget ud af at tilrettelægge min undervisning ud fra dette, jeg guider dig og tilpasser stillingerne, så også du kan være med. Derfor er det hos mig også yoga på små hold med max 10 personer.
Jeg glæder mig til at møde dig på yogamåtten!