1.915 kr./person
Hatha yoga Flow
Hatha Yoga (blid flow) Hensyntagende
Har du overvejet, om du skal med til yoga? Måske har du aldrig prøvet det før. Så er yoga hos mig, måske noget for dig. Max. 8 deltagere på holdet.
Jeg tilbyder yoga, hvor du får mulighed for at få kontakt til din krop og vejrtrækning (noget vi har en tendens til at forsømme i hverdagen)
Vi bevæger hele kroppen igennem og får løsnet op for ømme og spændte led og muskler, og samtidigt styrker vi kroppen og balancen. Vi har særlig fokus på vejrtrækningen, som hjælper os til at berolige nervesystemet og til at udføre øvelserne. Vi starter med åndedrætsøvelser og slutter med liggende afspænding.
Yogaen kræver ikke andre forudsætninger end at du har lyst til at gøre noget godt for dig selv. Du kan sagtens være med, selvom du har lidt småskavanker og er nybegynder eller let øvet, da tempoet er relativt langsomt og øvelserne enkle.
Er du tvivl om det er det rigtige hold for dig, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 27592192 eller mail: topsonja30@gmail.com ( Husk yogamåtte skal medbringes)
Du kan også læse mere om Hatha Yoga og mig på https://yogapitstop.dk
Kursusdetaljer
1.915 kr./person

Underviser
Sonja Top
Yoga har været en central del af mit liv i mange år. Jeg betragter yoga som en opdagelsesrejse, og en mulighed for at opnå en større evne til at opleve, sanse, føle og mærke indad, og derigennem skabe styrke, ro, balance og velvære i krop og sind.
Jeg er en erfaren og certificeret yogalærer inden for stilarterne Hatha, Yin og Mediyoga med 500 + timers uddannelse. Herudover har jeg videreuddannet mig indenfor Yoga mod stress, Mediyoga for børn, Somatisk yoga og Restorativ yoga.
Som underviser betyder det meget for mig, at der er plads til at være præcis som du er, på det niveau, du er – uanset om du er ny eller erfaren i yoga, med eller uden skavanker. Yoga hos mig er for alle, øvelserne kan modereres, varieres og tilpasses, så alle kan være med.
Kursister beskriver mig ofte som engageret, rolig, uhøjtidelig, empatisk og nærværende. Det er vigtigt for mig at kunne skabe et trygt rum, hvor du kan føle dig godt tilpas, og give dig selv lov til at falde til ro. Et sted og hvor der er plads til nærvær, fordybelse og egenomsorg.
Målet med min undervisning er, at du forlader undervisningen med en oplevelse af at have fået noget værdifuldt med dig hjem, som du kan bruge i din hverdag, gerne en følelse af styrke, ro, velvære og balance.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på holdet og følge dig på din yoga opdagelsesrejse.