510 kr./person
Aktiv i aftenskolen - Stoleyoga Vejen
Stoleyoga i Vejen – særligt tilrettelagt
Har du lyst til et roligt og trygt kursus, hvor du kan arbejde med kroppen i et nænsomt tempo og finde mere ro, balance og bevægelsesglæde?
Dette hensyntagende kursus i stoleyoga i Vejen er målrettet dig, der er udfordret af f.eks. ADHD, angst, autisme, stress, kroniske smerter eller andre forhold, der gør, at du har brug for et fleksibelt og overskueligt undervisningsmiljø.
Kurset er tilrettelagt for deltagere, der ikke trives på almindelige hold. Vi arbejder i en lille gruppe på kun 3–7 personer, så der er god tid til individuel støtte, fleksibilitet og hensyn til den enkeltes dagsform. Tempoet er roligt, forudsigeligt og med mulighed for pauser efter behov.
Det lærer du:
Du får en blid introduktion til stoleyoga og rolige bevægelsesøvelser:
• Enkle yogaøvelser siddende på stol
• Stræk og bevægelighedsøvelser
• Balance og kropsbevidsthed
• Åndedrætsøvelser og afspænding
• Rolige øvelser til at mindske spændinger og uro
Kurset er for dig, der:
• Har brug for et roligt og trygt undervisningsmiljø
• Ønsker god tid til fordybelse og individuel vejledning
• Har svært ved at deltage på almindelige motions- eller yogahold
• Gerne vil arbejde med bevægelse på en skånsom og tilpasset måde
Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte deltager, og der er fokus på trivsel, tryghed og fællesskab frem for præstation.
Ved opstart skal du underskrive en kort erklæring, der bekræfter, at du hører inden for målgruppen.
Kursusdetaljer
510 kr./person

Underviser
Elke W. Laursen
I 2009 afsluttede jeg min yogalæreruddannelse og begyndte at undervise i 'Mindful Yoga' i Utrecht (NL). Jeg blev uddannet i Mindfulness i undervisningen på Akademiet for Mindful Teaching. Det gav jeg også videre til studerende i de 17 år, jeg arbejdede på Marnix Academy (UC) i Utrecht. Efter at være flyttet til Danmark i starten af 2020, tog jeg Mindful Yoga op igen, men online (hollandsk hold), og det er stadig i gang.Udover at arbejde som lærer og coach, skriver jeg også for en regional avis og et forlag i Holland. https://www.treeoflife-praksis.com/da