
1.860 kr./person
Pilates - let øvede
Det moderne livs hurtige tempo betyder at den fysiske og mentale stress vi møder, udgør en trussel mod helbred såvel som trivsel. Hvis vi ikke tager os ordentligt af kroppen, er det umuligt at have det godt. Størstedelen, om ikke al, vores stress og træthed skyldes dårlig holdning, ubalance i kroppen og at vi ikke trækker vejret ordentligt. Ved at lære at styrke og kontrollere vores muskler er vi bedre rustet.
Pilates er et system af stræk- og styrkeøvelser, som Joseph H. Pilates udviklede. Pilatestræning er den fuldkomne bevidste koordination af krop og sind i et samspil. Metoden adskiller sig fra andre moderne former for fysisk træning ved at være holistisk i sin indgangsvinkel. Træningen styrker musklerne og gør dem spændstige, giver bedre kropsholdning, smidighed og balance, forbinder krop og bevidsthed og gør skikkelsen mere strømlinet.
Pilatesøvelser fokuserer på træning af centret af kroppen – mave, lænd, hofter og ryggens muskler. Der arbejdes direkte med kroppens dybest liggende muskler og dermed skabes en stærk kerne. Øvelserne laves liggende, siddende eller stående. Øvelserne foregår langsomt og kontrolleret i takt med vejrtrækningen, hvilket øger kropsbevidstheden, styrken og smidighed, og øvelserne forgår med egen kropsvægt som belastning.
Pilates er en velegnet træningsform til alle uanset alder og baggrund. Både kvinder og mænd har stor glæde af Pilates. Har du skavanker eller begrænsninger i din krop, kan du med fordel deltage.
Let-øvede hold:
Du kender de grundlæggende øvelser i Pilates og du har gået på mit begynderhold. Vil du gerne udfordres, arbejder vi videre med flere øvelser, så du får større styrke og mere bevidsthed i kroppen. Hver time afsluttes med afspænding. Husk din måtte og et tæppe.
Hvem underviser:
Jeg, Charlotte Munksgaard, er uddannet Pilates instruktør og jeg brænder for Pilates igennem mere end 20 år. Jeg har selv mærket fordelene på egen krop. Spændinger i øvre ryg og højre skulder har jeg trænet væk ved Pilates. For at du får gavn af Let-Øvet Pilates, er det vigtig du har deltaget på mit begynderhold, hvor jeg lærer dig grundprincipperne. Jeg afslutter altid min undervisning med afspænding, husk derfor et tæppe
Charlotte kan kontaktes på mail: info@organicmake.com / T. 6165 2422 Web: www.organicmake.com
Kursusdetaljer
1.860 kr./person

Underviser