585 kr./person

Bevægelse i vand hensyntagende - Randers

Dette hensyntagende hold er for dig, der har smerter eller andre udfordringer med kroppens bevægeapparat.

Det varme vand (34°) gør, at der er mange bevægelser der er lettere at lave. Vandet giver både støtte og modstand. Varmen blødgør sammen med bevægelserne de stive og ømme muskler, samt øger stabiliteten omkring leddene.

Gymnastikken/afspændingen foregår på små hold, så der hele tiden er mulighed for at blive set og vejledt.

Med øvelserne arbejder vi hen imod at kroppen bliver styrket indenfor dens muligheder.

Hensyntagende hold (H) er kurser tilrettelagt for dig der har udfordringer, dvs. en lidelse eller et handicap, der gør at du ikke kan deltage på almindelige hold.

Fol­ke­op­lys­nings­lo­ven kræver en underskrevet tro- og love erklæring, på at du har brug for netop denne type undervisning, da der ydes et særligt tilskud, så det er muligt at køre små hensyntagende hold. Tro- og love erklæring udleveres af underviser.

Kursusdetaljer

Water & Wellness Randers, Viborgvej 80, 8920 Randers NV
Torsdag, 15:10 - 15:55
12 lektioner, 12 mødegange
Torsdag 7. januar, 2027
Hold nr.: 6627104110

585 kr./person

ledige pladser

Underviser

Anna Grace Clancy

Anna er uddannet psykomotorisk terapeut og underviser i varmtvand­stræ­ning. Hun elsker at være i vandet og brænder for at skabe trygge og nærværende oplevelser, hvor der er plads til både ro, leg og udvikling.

Med sin forståelse for kroppens anatomi og fysiologi tilrettelægger hun undervisning, der styrker kro­ps­be­vidst­hed, trivsel og bevægeglæde i alle aldre.

Hun har erfaring med be­væ­gel­ses­un­der­vis­ning både på land og i vand og møder deltagerne med ro, opmærksomhed og en nærværende tilgang.

Som underviser lægger Anna vægt på at møde hver enkelt deltager der, hvor de er. Undervisningen tilpasses både den enkelte og fællesskabet, så alle kan føle sig trygge og udvikle sig i deres eget tempo.

På hendes hold er der plads til nærvær, grin og gode oplevelser i vandet.