930 kr./person
Førfødselsdans
Et nærværende forløb for gravide
At vente et barn er en tid med forandring.
Kroppen forandrer sig. Følelserne bevæger sig. Et nyt liv er på vej – og samtidig fødes også en mor.
Dette forløb er en invitation til at lande i kroppen og skabe kontakt til dig selv og det lille liv, du bærer.
Gennem blid bevægelse, præstationsfri dans, åndedræt, afspænding og nærvær får du inspiration til enkle praksisser, som kan støtte dig i graviditeten og styrke kontakten til din egen krops visdom.
Vi skaber et trygt rum med plads til både ro, bevægelse og fællesskab.
Der er ingen trin, du skal kunne. Ingen præstation.
Kun en invitation til at mærke.
Forløbet indeholder
• Groundende øvelser og nærværspraksis
• Præstationsfri dans og fri bevægelse inspireret af Groove
• Beroligende og regulerende øvelser
• Guidet afspænding
• Tid til samtale og fællesskab over en kop te eller kaffe
Målet er ikke at gøre graviditeten perfekt.
Målet er at give dig et sted, hvor du kan lande, lytte og bevæge dig gennem denne særlige tid med større nærvær, tillid og livskraft.
Kursusdetaljer
930 kr./person

Underviser
Dorthe Lykke
Dorthe Lykke er uddannet sygeplejerske og arbejder desuden med naturlig behandling, kropsbevidsthed og nærvær. Hun er optaget af forebyggelse, sundhedsfremme og af, hvordan krop, nervesystem og livserfaring hænger sammen.
Dans og bevægelse har været en del af hendes liv siden barndommen, og gennem dansen har hun selv erfaret, hvordan bevægelse kan skabe glæde, grounding, livskraft og større kontakt til sig selv. Hun er særligt optaget af rytmens betydning – både for nervesystemet, for kroppens naturlige regulering og for forbindelsen mellem mor og barn. Allerede i fosterlivet møder barnet moderens rytmer gennem bevægelse, åndedræt, stemme og hjerteslag.
Denne forståelse inspirerer hendes ønske om at dele dansens og bevægelsens mange trivselsfremmende kvaliteter med andre.
Som mor har hun selv oplevet betydningen af nærvær, ro og kropskontakt i graviditeten, blandt andet gennem yoga som fødselsforberedelse. Hendes tilgang er nænsom, menneskelig og helhedsorienteret med fokus på at skabe et trygt rum, hvor den gravide kan styrke kontakten til sig selv og barnet.