
600 kr./person
Dans - leg og bevægelse - Faaborg
Dans, leg og bevægelse i Faaborg
På holdet er der en legende tilgang til bevægelse og dans – for vi er som mennesker skabt til leg uanset alder. Det gode ved en legende tilgang er selvforglemmelsen, fordybelsen og nærværet, hvor det bare er glæden og nysgerrigheden, som driver bevægelsen.
Som underviser skaber jeg rammer for bevægelsen og guider. Det kan være konkrete bevægelser eller trin. Kropslige udfordringer som at lege med store og små bevægelser, at svinge kroppen, at lede sin dans ud fra armene, at arbejde med tyngde eller lethed i benene, eller at følge musikkens tempo og rytme, hvor man veksler mellem hurtige og langsomme bevægelser. Dansen er fri indenfor nogle tydelige rammer. Jeg inspirerer dig med skønne playlister, så du slet ikke kan stå stille.
Vi starter altid med grounding og centrering og slutter af med at få kroppen i ro med en kort afspænding eller kropsgennemgang.
Holdet er en skøn form for træning for dig der gerne vil have pulsen op, træne koordination og kropsbevidsthed, og som ønsker at være nærværende sammen med andre.
Kursusdetaljer
600 kr./person

Underviser
Tine Døring
Tine Døring
Uddannet psykomotorisk terapeut/afspændingspædagog samt Tamalpa Teacher Graduate i Tamalpa Life Art Proces. Selvstændig med virksomheden ”Rum for Nærvær & Bevægelse”. Jeg brænder for at støtte mennesker i at lytte mere til kroppen og dens signaler og passe bedre på deres krop.
I undervisningen vægter jeg
- Ro, nærvær og tid
- Respekt for dig og de kropslige udfordringer du evt. kommer med
- En legende, let og glad undervisning
- Fællesskab
- En helhedsorineteret tilgang til bevægelse