Fra den franske koks latrin i Pilestræde

Vi mødes på hjørnet af Pilestræde og Strøget ved siden af Illum. Her får I først en kort fortælling om områdets historie, som går tilbage til middelalderen, og hvorfor gaden hedder Pilestræde.

Herfra går vi hen ad Pilestræde, hvor I skal høre om den franske kok Etienne Capion, som i begyndelsen af 1700-tallet havde en fransk restaurant i Pilestræde nummer 8. Capion var født Languedoc, og omkring 1700 indvandrede han til Danmark, hvor han ud over at være kok og vinhandler også bidrog til det københavnske forlystelses- og teaterliv. Blandt andet stod han bag Lille Grønnegade Teatret, som åbnede i 1722.

Under en arkæologisk udgravning i 2004 i Pilestræde 8 fandt man blandt andet en latrin (lokum) fra Capions tid, hvor der var interessante madrester i. De viste, hvad byens bedre borgerskab havde spist omkring 1700, og at man havde siddet og røget tobak, når man sad på tønden i det lille hus.

Hvis porten ind til Pilestræde 40-42 ikke er lukket, går vi ind i den store baggård, hvor der stadig er rester af Christian den 4. gjethus (kanonstøberi) fra 1610 i nogle af husene.

Vi fortsætter videre hen til Klareboderne og drejer ned til Købmagergade. Klareboderne blev anlagt omkring 1500 som strædet, der førte hen til Sankt Klara nonneklostret. Men allerede i forbindelse med Reformationen i 1536 blev klostret lukket, og nonnerne (clarisserne) flyttede ud. Klostret blev snart genbrugt som hhv. Kongelig Mønt (heraf Møntergade og Gammel Mønt), tysk kirke og kanonstøberi (gjethus).

Vi runder Bjørnebrogade (Købmagergade), der i 1400-tallet fik navn efter slagterne, dvs. kjødmangerne, og stopper ved nr. 50. Her fandt arkæologerne i 2021 spor efter bebyggelse fra 1100-tallet og måske tidligere, masser af slagteraffald samt 20 latriner fra 1400-1600-tallet.

Vi fortsætter hen til Christian 4.s Rundetårn fra 1642, som er opført i hollandske mobber. Det fortælles, at der stadig er skjult en gammel Cyprianus (heksebog) inde i tårnet. I Rundetårn ses den ene af tårnets oprindelige to latriner, men turen op til latrinen må I selv tage en dag, når I besøger Rundetårn.

Byvandringen slutter på Kultorvet, hvor I får historierne om hvorfor Sankt Gertrud aldrig nogensinde var et kloster, som mange ellers går rundt og tror. Og hvem Torben med den tykke hals var, som blev henrettet på Sankt Gertruds Kirkegård i 1517.

Kultorvet blev først til et torv efter Københavns store brand i 1728. Her nedbrændte gaderne Mikkel Vibes Gade og Sankt Gertruds Stræde, og de blev aldrig genopført. I stedet blev Kultorvet anlagt oven på de ruinerne af de to gader.

Mødested: Pilestræde hjørnet af Strøget/Østergade ved siden af Illum