Beskrivelse
Særrundvisning på Peder Skram og Mastekranen. Kom med til en spændende søndag fyldt med oplevelser på det historiske Nyholm, bedre kendt som Holmen, som var orlogsflådens base gennem 300 år. Vi skal først på en guidet gåtur rundt på dele af Marinestation Holmens område og opleve Sixtus Batteriet, Holmens Hovedvagt kaldet ”Under Kronen” og skulpturen af Thorvald Bindesbøll. Desuden skal vi via en særomvisning besøge Skibene på Holmen, som er Danmarks ældste koldkrigsmuseum, og som på museumsområdet udstiller fregatten Peder Skram, torpedomissilbåden Sehested, ubåden Sælen og den nok så kendte Mastekran. På denne tur skal vi ombord på fregatten Peder Skram opleve det miljø Søværnets besætninger boede og arbejdede i, når de bemandede skibene, som eks. i en spændt periode i dansk historie under Den Kolde Krig. Og så kan I godt glæde jer til, at vi skal helt til tops i pejlemærket for Holmen, selveste Mastekranen tegnet af arkitekten Philip de Lange, og med en storslået udsigt udover havnen - og det omkringliggende område, der emmer af historie.
Bemærk
Arrangementet inkluderer guidet gåtur ved Marianne Bentzen på dele af marinestation Holmens område, og særrundvisning med besøg i Mastekranen og ombord på Peder Skram. Turen er ikke for gangbesværede grundet besøg i materiel. Mødested: Under Kronen, A. H. Vedels Plads, 1439 Kbh. (nordligste ende af Nyholm)