Beskrivelse
Gentofte Sø har gennem historien haft flere funktioner. I dag fremstår området som frodigt med rent vand, en udsøgt fauna og et rigt planteliv. Men sådan har det ikke altid været. Søen har været en del af vandforsyningen til København, har haft en helbredende kilde, et aktivt erhvervsfiskeri og en byudvikling på søkanten med både tidlig industri og motorvej. Søen er i dag ”genskabt” og vi går turen på 3-4 km med kulturhistoriker Lisa Elsbøll, som fortæller om både den gamle historie og de sidste årtiers mange tiltag, som på godt og ondt har skabt den sø, vi har i dag.
Bemærk
Turen ledes af Kulturhistoriker Lisa Elsbøll. Vi mødes ud for Gentofte Station.