Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 149 kr/person

Kursusdage

  • 27-08-2022
    Lørdag
    11:00 - 12:30

Beskrivelse

Gadens Stemmer tager dig med på en unik byvandring i Esbjerg, hvor din guide Isa fortæller sin personlige historie om livets og byens bagside.
Isa giver en barsk indsigt i et liv med kriminalitet, massivt misbrug, døgnbehandling og fængsel, og om hvordan han blev ”clean”, og i dag har job og et liv uden kriminalitet og om udfordringerne i at forblive på den rigtige vej.
En barsk fortælling, men også tilsat håb, smil og optimisme. Som Isa selv siger det:
”Jeg fortæller min historie, så andre kan få et indblik i, hvordan det er at leve som udsat misbruger og den kamp, det er at komme ud af det. Ved at fortælle om mit liv, minder jeg mig selv om, at jeg altid kun er en dårlig beslutning fra et liv på kanten.”
Gadens Stemmer er en socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder socialt udsatte mennesker beskæftigelse som guider på sociale byvandringer. Det er udsatte, der har eller har haft fx hjemløshed, misbrug, sexhandel, anbringelser eller psykisk sårbarhed som en del af livet. Ved at fortælle deres historie får guiderne selvværd, succesoplevelser og økonomisk råderum og deltagerne på turene får indsigt i livet som socialt udsat og forhåbentlig afmonteret nogle fordomme om årsagerne til social udsathed.

Lignende kurser