Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 1130 kr/person
  • Pensionist, Rudersdal 1010 kr/person

Kursusdage

  • 07-04-2022
    Torsdag
    14:00 - 17:00
  • 28-04-2022
    Torsdag
    14:00 - 17:00
  • 05-05-2022
    Torsdag
    14:00 - 17:00
  • 12-05-2022
    Torsdag
    14:00 - 17:00
  • 19-05-2022
    Torsdag
    14:00 - 17:00
  • 02-06-2022
    Torsdag
    14:00 - 17:00
  • 09-06-2022
    Torsdag
    14:00 - 17:00

Beskrivelse

Alle kan lære at tegne realistisk, men det kræver, at man træner øjet i at se linjer og former og træner hjernen i at genskabe det, øjet ser. I slutningen af 1800-tallet udviklede Charles Bargue figurer, som de klassiske akademier sidenhen har brugt til at lære sine studerende at tegne. I de klassiske kunstakademier har man altid set tegning som grundstenen for kunstnerisk arbejde. Det skyldes, at man med tegning kan træne hjernen og øjet i at se og forstå linjer, form og rum, og denne træning optimerer resultatet, når man bevæger sig over i maleriet. Hans figurer er perfekte til at lære at se og genskabe former. Både Picasso og Van Gogh har nærstuderet Charles Bargues metode, for som Picasso sagde, så skal man kende reglerne, før man kan bryde dem. Vi bruger i dette kursus de klassiske metoder sight-size og comparative til at lave akademiske tegninger efter Charles Bargues figurer. 

Kurset henvender sig både til folk, der gerne vil lære at tegne, og til folk der gerne vil være bedre til at tegne. Men det henvender sig også til folk, der gerne vil lære at male eller være bedre til at male. Man vil opdage, at de øvelser vi udsætter hjernen for i kurset, vil påvirke, hvordan man ser og forstår figurer i verdenen omkring én og i sine egne malerier. 

Er du selvlært billedkunstner vil du opdage, at du bliver bedre til at se og forstå dine linjer, dine skygger, dine former, din komposition og rummet i dine billeder. Er tegning helt nyt for dig, vil du opdage, at du kan lære at tegne alting, som de ser ud i virkeligheden.


Bemærk

Medbring:

Papir

Gerne A3 Canson 180g

Blyanter

Gerne mineholder i god kvalitet og med tilhørende miner

Her anbefales Caran d'Ache Fixpencil til miner i str 3mm

Minerne skal være i HB, 2H og 2B

Almindelige blyanter kan også bruges. Det kræver dog en del anstrengelse i hænderne at få blyanterne spidse nok til den teknik, vi bruger på kurset. Derfor anbefales mineholder. Af blyant-mærke anbefales Staedtler og disse skal også være i HB, 2H og 2B

Knetgummi                                                                                                                                                                

Et tyndt viskelæder

Til de meget fine detaljer. Her kan man evt bruge Faber Castells eraser pencil perfection eller Tombow Precision eraser           

En tynd strikkepind eller lign.

Gerne mindst 30 cm lang. Den skal bruges til at lave målinger i luften

En tynd snor

Gerne sytråd

En mønt eller lille sten med hul i eller lign.

Den skal hænge i sytråden og bruges til at skabe en såkaldt lodlinje på tegningen.

Malertape

Fint sandpapir

Hvis det er for groft, knækker det blyanten/minen.

Hobbykniv OBS igen kun, hvis man medbringer almindelige blyanter

Til at spidse blyanten. Til de klassiske metoder, vi bruger i dette kursus, er det ikke godt nok med en blyantspidser.


Lignende kurser