Lignende kurser
Design og sy i jersey
Start: 11.06.2022, kl. 10:00
AOF Skive, AOF Skive
1 - AOF Skive, Hjalmar Kjems Allé 4, Skive, 7800 Skive
Hanne Holtzmann
Priser for hele kurset
Kursusdage
Beskrivelse
Design og sy dit eget tøj
Lær at modeludvikle og sy dit eget tøj i
faststof eller strækstof efter dit eget unikke design. Om du ønsker at sy en
kjole, en smart jakke, et par bukser eller en bluse m.m er helt op til dig. Undervisningen tilrettelægges efter den enkelte deltagers
ønsker og behov, således at alle kan arbejde i deres eget tempo. På dette kursus vil jeg lære dig at tage
dine egne kropsmål og konstruere dit eget personlige grundmønster ud dine mål.
Har du allerede et grundmønster, som du ønsker at bruge, er du meget vil kommen
til at medbringe dette. Ud fra dit grundmønster får du lært at snitudvikle og
sy dine helt egne modeller i dit unikke design. Du vil få lært at tilrette dit
grundmønster, samt vil jeg lære dig en stribe teknikker inden for
modeludvikling og tilretning af mønster, som giver dig indblik i
konstruktionens mange muligheder. Du kan lære at sy i forskellige stoftyper,
hvortil du får en hel stribe teknikker, tips og tricks, så dit endelige
resultat bliver perfekt og unikt. Du får tips til hvilke modeller, der passer
netop din figur og du får råd og vejledning i sammensætning af både farver,
print og materialevalg. Du vil også få orientering om brug af
indlægningsmaterialerne.
Jeg har veludført materiale med der inde holder beskrivelser og tegninger af fremgangsmåde til konstruktion grundmønster og modeludvikling, samt andre relevante tips og tricks, der bliver udleveret på kurset som du kan tage med hjem.
Har du selv et mønster med på en helt bestemt kjole, bluse, jakke eller et par bukser som du gerne vil sy, er det også en mulighed. Jeg vil gerne hjælpe med tilretning af mønsteret, så det kommer til at sidde perfekt.
Et kursus, der giver dig mulighed for at arbejde videre på egen hånd der hjemme.
Det vil være en god ide, at du har overvejeret, hvad du gerne vil sy inden kurset og har alle dine ideer og ønsker med og jeg vil hjælpe dig med at fremstille din model.
Det vil være en fordel at du medbringer følgende ting til kurset.
• Symaskine og evt. overlocker.
• Papirsaks og stofsaks
• Konstruktionslinealer og skriveredskaber, limstift samt tape
• Målebånd og syredskaber - nåle, tråd, skrædderkridt osv.
• Det stof og tilbehør du skal bruge til at sy dine færdigemodeller af.
• Mønsterpapir
• Vlies (kan købes af mig)
Søg gerne på nettet efter inspiration,
find dit ynglings tøj frem eller tegn dine egne model. På den måde er du
forberedt og kan begynde at udviklet et grundmønster og endelig model mønster
med det samme.
Kurset skal foruden at give et fagligt udbytte være sjovt og hyggeligt, hvor vi
to spændende og lærerige dage, derfor starter vi lørdag med rundstykker og
kaffe, som jeg søger for. Resten af weekenden skal du selv sørge for mad og
drikke. Jeg søger for kaffen under hele kurset.
Har du yderligere spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte mig på tlf 28785633.
Jeg glæder mig til at se dig og ser frem til et kursus med masser af
spændende konstruktion og syning.
Mange hilsner Mona Dawall
Bemærk
Medbring mad og drikke - det er ikke muligt at købe.
Huskeseddel se kursusbeskrivelsen.