Refashioning og upcycling – nyt liv til gamle klæder
Start: 25.03.2023, kl. 10:00
AOF Nordsjælland - Hillerød , AOF Nordsjælland
Hillerødsholmskolen, Hillerødsholmsalle 2, 3400 Hillerød
Birgit Borchert
Priser for hele kurset
- Fuldt betalende 630 kr/person
Kursusdage
-
25-03-2023Lørdag10:00 - 16:00
-
26-03-2023Søndag10:00 - 16:00
Beskrivelse
Bekæmp tøjspild og bliv din egen genbrugsbutik! På dette todages weekendkursus sætter vi fokus på kreativ bæredygtighed ved at re-designe dit gammelt tøj og give det et nyt liv. Det kan være i form af et nyt stykke tøj til dig eller dit barn, en taske eller noget pynt til hjemmet. Re-design handler ikke om økonomi. Det er bevidsthed om ressourcer, økologi og genbrug. Gå på skattejagt i garderobeskabet og find blusen i det fantastiske stof, der altid sad lidt for stram, mandens slidte cowboybukser eller kjolen, som aldrig kom til sin ret. Bliv inspireret og byt med de andre deltagere – kun fantasien sætter grænsen.
Der er plads til alle niveauer og du vil få professionel hjælp og vejledning til dit projekt undervejs.
Du skal medbringe din egen symaskine, sy grej og hvad du ellers har liggende af bånd, knapper, stofrester mv., der kunne matche dine gamle klude.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte undervisere Birgit: birgitbdesign@gmail.com
Birgit Borchert er uddannet beklædningsdesigner fra designhøjskolen i Berlin og har arbejdet i beklædningsindustrien i mange år. Desuden har hun lært skrædderhåndværket helt fra bunden hos en dameskrædder. Hun har syet nærmest uafbrudt siden hun var 13 år gammel, både for sig selv og for andre, og de mange timer ved symaskinen giver hende stadig stor glæde og tilfredshed. ”Syning er en skabelsesproces til at fordybe mig i. Og når jeg kommer ud igen, så har jeg et smukt resultat, jeg kan bruge til noget og være stolt af.”
Bemærk
Du skal medbringe din egen symaskine, sy grej og hvad du ellers har liggende af bånd, knapper, stofrester mv., der kunne matche dine gamle klude.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte undervisere Birgit: birgitbdesign@gmail.com.