Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 295 kr/person

Kursusdage

  • 03-11-2022
    Torsdag
    11:00 - 13:00
  • 10-11-2022
    Torsdag
    11:00 - 13:00
  • 17-11-2022
    Torsdag
    11:00 - 13:00
  • 24-11-2022
    Torsdag
    11:00 - 13:00

Beskrivelse

Kom og vær med, når John Gyllinge ad 4 omgange fortæller historier fra fortiden. Vi mødes til et par hyggelige timer i 3F Huset på Saltværksvej og der bliver serveret kaffe og småkager.

1. 3/11
Tut-Ankh-Amon – barnekongen på Egyptens trone
I begyndelsen af november 1922 fandt arkæologer en kongegrav i Kongernes Dal i Luxor, en grav som skulle vise sig at indeholde uanede mængder gravgods. Graven tilhørte Tut-Ankh-Amon fra det Nye Riges 18. dynasti, en barnekonge, som regerede i kun 9 år indtil han muligvis blev myrdet i en alder af 18 år. Foredraget vil berøre en spændende tid i den egyptiske historie, Amarna-perioden, og komme ind på faraos store magt i samfundet, men vil også fokusere på de mange ressourcer og den rigdom i samfundet, som Tut-Ankh-Amons grav vidner om. Gennem begravelsesskikke og et mylder af dyr og guder vil vi træde ind eller ned i den egyptiske underverden – en verden fuld af liv!

2. 10/11
Nord England – der, hvor romerne vendte
- et rejseforedrag om Nord England fra fortid til nutid  
De kom, de så, de sejrede – romerne, og blev i landet i mere end 400 år og satte deres præg på det, et præg som man stadig kan følge, når man rejser rundt i landet. Efter romerne kom vikingerne og plyndrede og koloniserede, og de har også sat deres spor mange steder på de britiske øer, men især i ”Danelagen” i det nordengelske område. I foredraget  kommer vi tæt på disse ”fremmede” elementer, som i høj grad har sat deres kulturelle aftryk på det engelske samfund, måske især i det nordlige England, der af og til - og uretfærdigt - bliver betragtet som lidt af et udkantsområde i dagens England.

3. 17/11
Sild, søfolk og smalle stræder                                        
– en mosaik om Øresund og især Dragør fra middelalder til nutid
Gennem ca. 400 år var Øresund midtpunkt i en enorm vareudveksling mellem Østersø-egnene og Vesteuropa, og som var opstået i forbindelse med sildefiskeriet og sildehandlen på Skånemarkedet, som også omfattede Dragør. Da sildene blev færre, udviklede Dragør med sin centrale beliggenhed sig til at være en af landets førende skipperbyer med mange søfolk og mange redere. I kølvandet på den udvikling opstod en by / bebyggelse, som er unik - også i større sammenhæng.

4. 24/11
Christian 4 – Danmarks første byggematador
Overalt i kongeriget fra Glückstadt og Altona i syd og til Kongsberg i Norge, mod øst ind i Blekinge, men især i København skiftede landet udseende som følge af Christian d. 4.’s mange pragtbyggerier og grundlæggelser af nye byer. Nogle af de nye købstæder tjente som militære støttepunkter, andre som centre for den handel, som Christian d. 4 erkendte var så vigtig for sine rigers blomstring. Christian 4 har fået et flot eftermæle, men desværre var Christian ikke altid den bedste til at bedømme de storpolitiske udviklinger i vores nabolande og i Europa.

Lignende kurser