Sådan ruster vi teenagere til livet v/Sofie Münster
Start: 07.11.2023, kl. 19:00
AOF Holbæk Kultur og Fritid , AOF Center Sjælland
Grand Holbæk, Ahlgade 48, 4300 Holbæk
Ekstern Underviser
Priser for hele kurset
- 125 kr/person
Kursusdage
-
07-11-2023Tirsdag19:00 - 21:00
Beskrivelse
– og os selv til livet med dem.
Sofie
Münster fortæller, hvordan du kan bevare den tættest mulige relation til dit
(store) barn i en periode, hvor det i bund og grund forsøger at løsrive sig fra
dig.
Med humor og lettilgængelig viden får forældre en grundlæggende indsigt i
og konkrete værktøjer til at støtte deres børn i de år før og under puberteten,
det er den største forandring siden deres første leveår. En periode, der er en
stor omvæltning – ikke kun for børnene, men også for os forældre.
På den ene
side opstår der nye bekymringer om børnenes trivsel, selvværd, store følelser
og liv på egen hånd med venner, fester alkohol, rygning og sociale medier. På
den anden side har vi ikke længere den samme adgang til vores barns indre liv,
som vi havde, da de var små. Det kan være en udfordring i mange familier, da
der kan opstå konflikter og mange forældre oplever en langt dårligere kontakt
og negative dynamikker i forholdet til deres børn.
Så hvordan bevarer man en
nær relation til et menneske, som i bund og grunde forsøger at løsrive sig fra
den? Foredraget tager dig igennem de mentale forandringer fra til næsten voksen
og giver en forståelse af, hvad der er normalt, og hvad der ikke er normalt.
Målet er at støtte dit barn i at turde stå ved sig selv og sine grænser, så det
kan træffe nogle gode valg for sig selv.
Samtidig får forældre konkrete
redskaber til bl.a. at kommunikere konstruktivt, så små ting ikke ender i store
konflikter – og til at tage de svære snakke, så de unge får lyst til at dele
deres liv med deres forældre, uanset om det handler om svære følelser, sex
eller venskaber.
Og så afliver vi en gang for alle myten om, at teenagere er
ligeglade med, hvad deres forældre siger. Foredraget vil derfor også byde på
konkrete forslag til, hvordan du opstiller rammer for dit barn i forhold til
pligter, tøj, lektier, alkohol, hjemkomsttidspunkter, deltagelse i familiebegivenheder
osv.
Sofie Münsters tilgang til teenagere tager afsæt i en erkendelse, som er
svær for mange forældre: Vi har ingen kontrol over vores præ-teen eller teenager.
Vi kan højest håbe på indflydelse, og den skal vi endda gøre os fortjent til.
Foredraget viser forældre, hvordan man gør det.