Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 3400 kr/person

Kursusdage

  • 31-07-2023
    Mandag
    09:00 - 16:00
  • 01-08-2023
    Tirsdag
    09:00 - 16:00
  • 02-08-2023
    Onsdag
    09:00 - 16:00
  • 03-08-2023
    Torsdag
    09:00 - 16:00
  • 04-08-2023
    Fredag
    09:00 - 16:00

Beskrivelse

Sommerhøjskole 2023 En uge du aldrig glemmer...


Temaet for årets sommerhøjskole er: Det 20. århundredes hemmeligheder i krig og fred

Europa er i krig, og det kan vi frygte vil stå på i årevis. Ruslands præsident V. Putin har invaderet Ukraine og Vesteuropa er kommet det ukrainske folk til undsætning. Men tiden er også til et tilbageblik på de krige og kriser som Danmark tidligere har været involveret i, og nogle af de hemmeligheder, der i mere end hundrede år har været en del af danmarkshistorien.

Fra den 1. verdenskrig og den russiske revolution over mellemkrigstidens diktatorer og den 2. verdenskrig med besættelsen af Danmark til Den Kolde Krig og truslen om anvendelsen af atomvåben.

Vi får lejlighed til at gå i dybden - med en heldagstur til Koldkrigsmuseet på Langelandsfortet - og graver os ned i arkiverne for at præsentere nogle af de hemmeligheder, som nu kan fortælles. Med kyndige folk, der sad med nogle af hemmelighederne under Den Kolde Krig, samt vores seniorkonsulent, kulturhistorikeren, cand.mag. Tommy P. Christensen, fokuserer vi på nogle af de mange hemmeligheder, der i freds- og krigstid har præget Østdanmark, herunder Næstved & omegn.

Sommerhøjskolens idé er, at du deltager i en uges aktiviteter, ligesom på en højskole - og på samme tid bor hjemme. Sommerhøjskolen er en vekselvirkning mellem sang, foredrag, debatter, byvandring, heldagstur, eftermiddagsekskursion, god mad og hyggeligt samvær. Her vil du få gode muligheder for at møde andre i et positivt, socialt fællesskab.

Vi starter dagen kl. 9.00 med morgenbrød og fællessang. Dagen afsluttes ca. kl. 15.30 med eftermiddagskaffe og kage (undtagen dagene for vores busudflugter, hvor vi starter tidligere - og kommer senere hjem). Der serveres alle dage en spændende frokost med drikkevarer.

Der udleveres et fyldigt kursusmateriale (kompendium), specielt udarbejdet af den gennemgående kursusleder, kulturhistoriker Tommy P. Christensen, Malmø. Glæd dig til en hel igennem fantastisk og oplevelsesrig uge!

Praktiske oplysninger: Sommerhøjskolen 2023 afholdes i Musikstalden på Grønnegade Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved.

Pris: kr. 3400,- som dækker - foredrag, byvandringer, rundvisninger, oplevelser, kaffe/te, morgenbrød, frokost inkl. drikkevarer, eftermiddagskaffe med kage, undervisningsmaterialer, busture, billetter, godt selskab og hyggeligt samvær. Der tages forbehold for ændringer.


Tilmelding og yderligere information samt udførligt program:

AOF Sydvest Sjælland, tlf. 2113 0102 (Hold 6923108053)






Lignende kurser